1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Kære sygeplejerske – afsnit C2 søger dig, som vil udvikle dine kompetencer i arbejdet med retspsykiatriske patienter

Fuldtid

Permanent

Boserupvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2803721
|
Indrykket for 3 dage siden


Velkommen til "Udsigten" Som sygeplejerske hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” – et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser ved Roskilde Fjord, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven.

Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats. Vores værktøjer er mange men kan fx være kognitiv miljøterapi, relationsdannelse og den motiverende samtale (MI).



Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud som sygeplejerske? Som vores kommende sygeplejerske vil du blive plejeforløbsansvarlig og få det koordinerende ansvar for 3-4 patienter.

Du bliver en del af et tværfagligt team, der med udgangspunkt i patientforløbet arbejder på at bygge en recovery-orienteret behandlingsindsats op, der forudsætter patientens aktive medvirken til løsning af egne problemer.

Dine kommende kolleger på C2 er en blanding af kvinder og mænd med et godt humør. Du vil møde læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, pædagoger, social og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Konkret vil en arbejdsdag som sygeplejerske kunne rumme alt fra at støtte patienten i at blive misbrugsfri, arbejde med motivationen for at udvikle sig (1 til 1), hjælpe patienterne med praktiske – og måske uoverskuelige – opgaver til at hjælpe med at sammensætte en hverdag med aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte (fx motion, hobby, træning i sociale relationer).





Billeder siger mere end tusinde ord. Du kan derfor også få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.





Hvordan er det at være sygeplejerske hos os?
  • Du får mulighed for at specialisere dig
    Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er baggrund for komplekse patientforløb og kræver særlig ekspertise.
  • Der er et højt fagligt niveau
    Og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • Der er tid til at være ny
    O
    g du får skræddersyet introduktion til retspsykiatrien med fem faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere. Hertil bliver du som ny sygeplejerske i psykiatrien tilmeldt kurserne ”Godt på vej i psykiatrien” og konflikthåndtering.
  • Du er aldrig alene!
    Vi hjælper og sparrer med hinanden. Udover dit team af dygtige kollegaer står den kliniske sygeplejespecialist og assisterende afsnitsleder klar til at lære fra sig og sikrer, at du får en solid oplæring i den daglige kliniske praksis.


Hvem er du? Som vores kommende sygeplejerske er du autoriseret, og du har sygeplejefagligheden og kerneopgaven i fokus. Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, men vi ser gerne at du:

  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • interesserer dig for retspsykiatri og ser mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb.
  • er god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere.


Ansættelsesvilkår Du ansættes fortrinsvis i dag- og aftenvagter og vil kunne forvente weekendarbejde hver anden weekend.

Tiltrædelse pr. 1. marts 2025.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Har vi vakt din interesse? Hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birte Hæsum Pedersen på 38 64 24 06 eller [email protected] eller assisterende afsnitsleder Birgitte Sønderborg på 38 64 24 09.

Ellers så send os en motiveret ansøgning og et CV via linket på siden snarest muligt.

Ansøgningsfrist er d. 22. januar 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder til samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Roskilde Kommune
    Nyt job

    Roskilde Kommune - Plejecenter Kristiansminde

    Sygeplejerske til dagvagt søges til Demenscenter Kristiansminde

    Deltid, Fuldtid

    Margrethekær 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Fokus på sundhedsfaglig kvalitet samt mulighed for videreuddannelse - har du lyst til at gå forrest, så er her et fantastisk job! Vi ønsker at styrke den sundhedsfaglige indsats! Beboere og pårørende ... Læs mere
    Roskilde Kommune
    Nyt job
Søg efter andre job