1. Alle Job
  2. Salg
  3. Ringsted

Forsvaret

Kampagne og marketingskonsulent til Hjemmeværnskommandoen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Sjælland, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2735960
|
Indrykket for 9 dage siden

Kampagne og marketingskonsulent til Hjemmeværnskommandoen

Flere opgaver til det danske forsvar kræver flere frivillige soldater i Hjemmeværnet. De kommer bare ikke af sig selv, så vil du være med til at skabe de effektive kampagner på tværs af medier, der skal få flere danskere i uniform i deres fritid?
Om os
”Hjemmeværnet er Danmarks Frivillige Styrke og en afgørende del af Forsvaret. Vores rolle bliver kun vigtigere i fremtiden, hvor behovet for at løse militære opgaver vil vokse. Derfor har vi brug for flere end de 13.500 aktive soldater, vi har i dag.

Med udgangspunkt i Hjemmeværnskommandoens hovedkontor i Vordingborg er Informations- og Rekrutteringsafdelingen ansvarlig for at styrke Hjemmeværnets branding og rekrutteringsindsats. Vi arbejder målrettet på at tiltrække nye frivillige soldater og fastholde de nuværende.

Du bliver en del af en energisk afdeling med kreative og engagerede kolleger. Vi kommer fra forskellige civile baggrunde – sociologi, historie, etnologi, kommunikation og journalistik – og vi er klar til at rykke Hjemmeværnet til nye højder, både når det gælder vores brand og rekruttering.”
Om stillingen
Du vil spille en central rolle i at drive medlemsvæksten i Hjemmeværnet. Du får ansvar for at udvikle og implementere kommunikationsstrategier, der effektivt formidler vores budskaber og engagerer nye medlemmer.

Dine primære opgaver vil inkludere:
• Udarbejde og implementere kommunikationsplaner med klare mål for vores aktiviteter.
• Rådgive organisationen om kommunikationsstrategier og projekter.
• Bidrage til afdelingens produktioner, herunder større kampagner og ad hoc-indsatser.
• Støtte den daglige sagsbehandling i afdelingen, hvilket vil inkludere nogle administrative opgaver, da vi er en statslig styrelse.

Du vil arbejde i et tæt samarbejde med dine kolleger i små tværgående teams, hvor du vil få masser af sparring og mulighed for at udvikle dine færdigheder.
Om dig
Du er uddannet inden for et felt, som smager kraftigt af kommunikation og/eller marketing. Derudover skal du kunne se dig selv i følgende:

• Du har erfaring med at udarbejde kampagner og projekter.
• Du arbejder selvstændigt og kan styre din egen tid.
• Du skal have forståelse for content, der fanger og engagerer forskellige målgrupper.
• Du er en god kollega, der værdsætter samarbejde og konstruktiv sparring.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din måske kommende chef, Kristian Lykkestrand, på telefon 2025 8953 eller via e-mail på [email protected].

For spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på [email protected].

Mangfoldighed i fokus
I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Send os følgende:
• En motiveret ansøgning, hvor du beskriver, hvad der kvalificerer dig til jobbet, og din motivation for at søge.
• Dit CV med relevant erhvervserfaring.

Ansøgningsfrist og proces
• Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024, og vi ser frem til at holde samtaler herefter.
• Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt.

Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
Sjælland
Kommunikationskonsulent
Ringsted
Salg
Sjælland
Salg
Ringsted

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Cook Medical

    Market Development Manager Access Technology, Vascular

    Fuldtid

    Selandia Park 10, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Klosterparks Allé 55b, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Industriparken 2B, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Østergade 48, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job