1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Odense

Landbrugsstyrelsen

Kan du løse juridiske problemstillinger om biodiversitet, vandmiljø og klima?

Fuldtid

Permanent

5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841077
|
Indrykket for 5 dage siden
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger lige nu flere kolleger, som vil være med til at sikre det forvaltningsmæssige og miljøretlige grundlag, når nye planer og projekter føres ud i livet. Så hvis du vil med på et stærkt hold, som ved rigtig meget om miljøret, miljøvurdering, beskyttelse af miljø, naturtyper og arter, planlægning og landskab god forvaltning, og som arbejder sammen om at løse opgaverne, så har du nu muligheden for at blive en del af den nye enhed Miljøvurdering og Plan, som hører under Ministeriet for Grøn Trepart.

Vigtige juridiske opgaver i miljøvurderingssager
Vi søger kolleger, der kan være med til at sikre det juridiske grundlag ved håndteringen af de konkrete miljøvurderingssager på flere forskellige fagområder. Så alt efter dine kompetencer har du nu en helt særlig mulighed for at arbejde med lige netop det, du har juridiske kompetencer inden for og interesserer dig for!

Vi søger kolleger med juridiske kompetencer inden for en eller flere af nedenstående områder:

  • Miljøvurderingsloven og håndtering af miljøvurderingsprocessen.
  • Planloven og de nationale miljø- og landskabsinteresser, herunder håndteringen af disse i planmæssige sammenhæng.
  • Vandrammedirektivet, havmiljøloven, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og naturbeskyttelsesloven.
  • Bygge- og beskyttelseslinjer, adgangsregler.
  • Espoo-konventionen.
Det kan vi tilbyde dig som kollega i enheden Miljøvurdering og Plan:

  • En spændende og udviklende stilling på et område med stor politisk bevågenhed og med meget konkret varetagelse af natur- og miljøinteresser.
  • Stort ansvar og en hverdag med spændende og vigtige opgaver, som kan udvikle sig i takt med dit kendskab til og forståelse for området og i takt med, at enheden opbygges.
  • Opgaver med mange samarbejdspartnere i enheden, på tværs af styrelsen og med mange berøringsflader til andre styrelser.
  • Fagligt stærke kolleger, hvor vi lægger vægt på trivsel i hverdagen, det gode kollegaskab og godt humør.
  • Et onboardingforløb, hvor du bliver introduceret til dine opgaver og nye kolleger. Som del af onboardingforløbet får du tildelt en faglig og social mentor, som du løbende har kontakt med under din opstart.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø, med en høj grad af ansvar for planlægning, og mulighed for hjemmearbejdsdage.
Vi er en nyetableret enhed på ca. 55 medarbejdere, tre funktionsledere og to kontorchefer. Vi arbejder med miljøvurderinger af konkrete projekter og planer, eksempelvis ved etablering af energiparker, større forsynings- og infrastrukturanlæg, skovrejsning, lavbunds- og klimasikringsprojekter samt tilsyn med kommuneplaner og kommuneplantillæg i forhold til de nationale miljøinteresser. Desuden arbejder vi med beskyttede naturområder jf. naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 4. Vi har i enheden ansvaret for den samlede proces for en række miljøvurderinger af projekter, hvor blandt andet staten er bygherre, og hvor vi skal sikre kvalitet i de juridiske og miljøfaglige vurderinger af konsekvenserne for en række miljømæssige aspekter. Vores faglighed i enheden spænder derfor bredt, og vi har bl.a. kompetencer inden for hav- og vandmiljø, beskyttede naturtyper og arter og interesserne i det åbne land, men er ved at udvide vores kompetencer inden for flere fagområder ift. håndteringen af miljøvurderings- og planprocesserne

Vores forventninger til dig er, at:

  • Du har en relevant juridisk uddannelse, fx cand.jur., cand.merc.jur., forstkandidat eller tilsvarende.
  • Du har godt kendskab til forvaltningsloven.
  • Du har gerne kendskab til miljøområdet herunder miljøvurderingsloven og/eller naturdirektiverne, vandrammedirektivet mv.
  • Du har lyst til eller erfaring med offentlig forvaltning i forhold til miljøvurdering.
  • Du er analytisk stærk, kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag.
  • Er struktureret og kan styre processer og fastholde overblikket, også når det ind imellem går stærkt.
  • Du kan håndtere stor faglig kompleksitet og har et godt blik for de forskellige vinkler på en sag.
  • Du er god til at samarbejde med andre fagfolk og kan i både skrift og tale gøre specialiseret viden let forståelig, relevant og anvendelig for modtageren.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sif Zimmermann på tlf. 21 99 57 45, eller kontorchef Amanda H. S. Damsted på tlf. 26 51 22 45.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C.

Stillingerne, der er fuldtidsstillinger, ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest søndag den 9. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 17., 19., 20. og 21. marts 2025.







Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Syddanmark
Jurist
Odense
Jura og retsvæsen
Syddanmark
Jura og retsvæsen
Odense

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Selectors

    IT Juridisk Ansvarlig

    Fuldtid

    5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 35 dage siden

    Deltid

    Ørstedsgade 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job