1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Randers

OnlinePOS

Kan du lytte, smile i telefonen og løse udfordringer? Så bliv en del af Hotline-teamet hos OnlinePOS

Fuldtid

Permanent

Alsikevej 31, 8920 Randers NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798338
|
Indrykket for 3 dage siden

OnlinePOS, København eller Randers

Vil du være en del af en IT-virksomhed i rivende udvikling med et socialt sammenhold udover det sædvanlige? Og er du typen, der bringer god energi med på kontoret og brænder for at give en ekstraordinær service til vores kunder? Så er du måske vores nye medlem i Hotline hos OnlinePOS! 

Hvem er vi?
Måske der ikke ringer en klokke lige når du hører navnet, men du vil genkende os på restauranterne, cocktailbarerne, natklubberne, bodegaerne, forlystelsesparkerne, sommerens store festivaler og mange andre steder. Hos OnlinePOS leverer vi moderne betalingsløsninger til mere end 3.000 kunder og vi sætter en ære i at kende deres behov og levere den bedst mulige service.

Hvad går jobbet ud på?
Hos OnlinePOS sidder vores hotline-team klar hver dag til at guide vores kunder gennem deres udfordringer – altid med et smil i stemmen og en passion for kundeservice. Vi trives med den direkte dialog og stræber konstant efter at blive endnu bedre. I teamet er der plads til, at du kan være dig selv og lade din personlighed skinne igennem. Vi er et hold af dedikerede hotline-helte med forskellige aldre, baggrunde og interesser. Fælles for os alle, er vores store kundehjerte og lysten til at skabe den bedste service.

 

"En af vores største konkurrencefordele er den service, vi leverer til vores kunder. Det er en afgørende faktor, der adskiller os fra konkurrenterne. Vores hotline spiller derfor en helt central rolle i vores forretning og er med til at sikre de stærke og langvarige relationer, vi har med vores kunder. Lasse Peters  - CEO OnlinePOS”

 

Er du vores nye kollega? Så er det vigtigt at du:

  • Elsker menneskelig kontakt og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser over telefonen.
  • Er god til at lytte, diagnosticere og finde gode løsninger
  • Har teknisk snilde og overblik - du kommer til at tale med kunderne om deres IT-løsning hele dagen, så du skal synes, IT er spændende ;-)
  • Trives i en travl hverdag med mange kundesamtaler og højt tempo.
  • Er pålidelig og sætter respekt for både kunder og kollegaer højt.
  • Du elsker at lære og udvikle dig, og du motiveres af at kende de mange hjørner i et IT-system. 
  • Værdsætter en uformel tone i et energisk team

 

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du har er erfaring med IT - hvorvidt det er gennem uddannelse, arbejdserfaring eller du er familiens go-to-person med it-udfordringer er underordnet. Erfaring fra lignende kundeserviceroller på telefonen er et plus. Det er ligeledes en fordel hvis du har arbejdet med restaurationsbranchen. Vi vægter dog din personlighed, dit drive og din motivation for at levere fantastisk service endnu højere.

Din hverdag hos OnlinePOS

Hos OnlinePOS gør vi alt for, at du føler dig hjemme fra dag ét. Allerede inden din første arbejdsdag har du besøgt kontoret og hilst på dine nye kollegaer. Vores onboarding starter flere uger før, hvor du modtager løbende information om OnlinePOS, vores produkter og teamet – inklusive en videohilsen fra dine kommende kollegaer og et kig på din nye arbejdsplads. På din første dag vil du desuden få en klar onboardingplan, der guider dig trygt gennem din opstart hos os. Arbejdsdagen byder ikke kun på spændende kundekontakt, men også på sociale aktiviteter, der styrker fællesskabet og gør hver dag lidt sjovere.

Hvad tilbyder vi?

  • En ung og dynamisk arbejdsplads, hvor du har mulighed for enten at arbejde fra vores kontor i Randers eller København
  • Et stærkt socialt miljø med højt til loftet og fokus på samarbejde og fællesskab.
  • En spændende vækstvirksomhed i en branche i stærk udvikling
  • Løn efter kvalifikationer inkl. pensionsordning og sundhedssikring.

Vi arbejder også aktivt med vores CSR-aktiviteter og har modtaget Randers Kommunes CSR-certifikat 4 år i træk.

Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Manager Support Tanja Anita Vesterskov på +45 93 40 60 64 eller Head of HR Pelle Højberg på +45 71 74 28 40.

Tiltrædelse: Snarest muligt – MEN vi venter gerne på den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.onlinepos.dk.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kundeservicemedarbejder
Randers
Kundeservicemedarbejder
Midtjylland
Kontor og administration
Randers
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Unioo ApS

    Kundeservicemedarbejder søges til SaaS virksomhed i Randers

    Fuldtid

    Niels Brocks Gade 8, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fleksibel arbejdstilrettelæggelse for den enkelte kombineret med professionalisering, optimering og digitalisering af opgaven med arbejdsplanlægning er et fokusområde på hele hospitalet og er også skr... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Randers

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job