1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Ny Ellebjerg

Kan du noget særligt? Det kan vi nemlig. Pædagog søges til bostedet Ny Ellebjerg

Fuldtid

Permanent

Carl Jacobsens Vej 23a, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2744881
|
Indrykket i dag

Vi søger den helt rigtige kollega til bostedets 1. sal.

På Ny Ellebjerg er der sjældent ledige stillinger, men på 1. sal på bostedet Ny Ellebjerg er der pr. 1. januar 2025 en ledig 37-timers stilling, da Rune efter syv arbejdsår på bostedet har valgt at forfølge sine drømme i udlandet med sin familie. Brænder du – ligesom os – for faglighed, etik, beboernes selvbestemmelsesret, samarbejde og et godt arbejdsmiljø? Hvis du kan svare ja, så læs videre.

Et godt arbejdsmiljø er noget, vi skaber sammen – hver dag
På Ny Ellebjerg har vi et rigtig godt kollegialt samarbejde, og vi tror på, at vi kun kan yde det bedste for borgerne, hvis vi trives på arbejdet. Derfor er det et konstant fokuspunkt for os, at arbejdsmiljøet er godt, hvilket vi blandt andet sikrer ved at prioritere faglig sparring, kollegial omsorg og ved at tage fælles ansvar. På Ny Ellebjerg har vi humor og en god tone, vi har respekt for hinanden, og vi støtter hinanden. Vi tror på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Selvfølgelig har vi udfordringer ligesom alle andre, men så længe man har en god og tryg gruppe af gode kolleger, som støtter én, skal vi nok komme igennem det hele.

Jeg søgte stillingen på grund af den faglige tilgang, og jeg er blevet hængende på grund af de gode kolleger, fortæller Palle, medarbejder på Ny Ellebjerg igennem 14 år.

Vi synes selv, at vi har en fantastisk arbejdsplads med høj faglighed og etik, gode kolleger, en god atmosfære og et tæt samarbejde hele vejen rundt i huset. Det er nok også derfor, vores kolleger bliver rigtig længe på Ny Ellebjerg, og selvom flere har været ansat i 25 år eller mere, er der stadigvæk stor arbejdsglæde, faglig nysgerrighed og gejst samt ikke mindst et brændende engagement i forhold til vores 26 skønne beboere.

Lidt om os
Bostedet Ny Ellebjerg ligger i Valby lige ved København Syd Station og metro og er et botilbud for voksne borgere med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Her bor 26 borgere fordelt på to etager, og du vil blive ansat på 1. sal, hvor der bor 12 borgere.

På 1. sal er det vigtigt, at du formår at skabe struktur, rammer og tydelighed for beboerne, som alle har det til fælles, at de har svært ved at rumme for mange sanseindtryk på én gang. Beboerne er i alderen 29-76 år og har alle en betydelig og varig nedsat funktionsevne. Beboerne har brug for nærværende medarbejdere, som er gode til at skabe ro og overblik, er tydelige i deres kommunikation, og som kan hjælpe med at strukturere dagens gøremål. Beboerne har hver deres egen lejlighed i et nyt tidssvarende byggeri fra 2014. Beboernes stemme og selvbestemmelsesret samt etikken er i højsædet på Ny Ellebjerg. Således inddrages beboerne i flest mulige beslutninger, der har indflydelse på deres liv og trivsel. Vi har desuden flere fælles køkkener og fælles arealer, blandt andet to kæmpe tagterrasser, som vi bruger flittigt i sommerhalvåret. Vi prioriterer at lave mad selv, da madlavning sammen med beboerne er med til at skabe en hjemlig og rar stemning.

Faglighed og samarbejde
Vi arbejder ud fra en forståelse af det ”professionelle samarbejde”, hvor alle i huset er ansat til at levere lige dele faglighed og samarbejde. Det betyder, at ingen kun er ansat til at levere faglighed. Man skal også kunne samarbejde og kommunikere med alle, for først når vi kan dét, sikrer vi de bedste vilkår for borgerne.

Det pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde målrettes ud fra den enkelte beboers ønsker, ressourcer og støttebehov. Borgerperspektivet skal altid være synligt i det, vi gør, og det er vigtigt, at det er beboeren og ikke vores personlige præferencer, der er i centrum.

Vores faglige metoder tager blandt andet afsæt i neuropædagogisk viden, empowerment og anerkendende tilgang. Vi arbejder teambaseret, hvor selvstyring og uddelegering af opgaver og ansvar er en naturlig del af samarbejdet. Vi lægger vægt på, at alle på bostedet er medansvarlige for at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives og motiveres til at bidrage med de kompetencer, vi hver især besidder. En god balance mellem professionalitet, ansvarlighed, glæde, humor og kollegial omsorg betyder meget for os.

Refleksion og fordybelse er desuden vigtige grundsten i vores arbejde, og derfor prioriterer vi supervision, temadage og mulighed for kompetenceudvikling i høj grad. 

Vi arbejder med fleksible arbejdsplaner i den udstrækning, det overhovedet kan lade sig gøre. Vores erfaring er, at en fleksibel arbejdsplads giver fleksible og tilfredse medarbejdere.

Vores ønsker til en kommende kollega
Først og fremmest skal du brænde for at være med til at gøre en forskel for bostedets beboere, og det skal give mening for dig at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok.  

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet socialpædagog
  • er fagligt stærk og bevidst og velreflekteret i forhold til dine kompetencer
  • har erfaring med borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, og som brænder for at gøre en forskel
  • forstår styrken i at samarbejde med andre, som har en anden faglig tilgang
  • har neuropædagogisk viden eller eventuelt har lyst til at modtage uddannelse inden for feltet
  • kan sætte ord på praksis og observationer fra hverdagen, både igennem den daglige dokumentation, men også i statusskrivelser, ansøgninger m.m.
  • kan reflektere over egen praksis og bidrage til videreudvikling af de fælles faglige tilgange 
  • trives i en travl og uforudsigelig hverdag, hvor der skal tages hurtige beslutninger

Vi tilbyder

  • en velfungerende arbejdsplads med en høj grad af trivsel
  • dygtige og engagerede kolleger
  • grundig introduktion til opgaverne, hvor du også vil blive tilknyttet en mentor
  • mulighed for kurser og videreuddannelse
  • en dialog- og tillidsbaseret arbejdsplads
  • stabile arbejdsforhold med meget lille personaleudskiftning

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider fordelt på både dag- og aftenvagter og arbejde hver 2. weekend.

Stillingen aflønnes efter overenskomst for pædagogisk personale.

Inden ansættelse vil der blive indhentet reference fra tidligere eller nuværende arbejdsgiver.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Malene Damsholt på 33 17 21 93 eller 40 35 42 97.

Kan du se dig selv som et godt match til ovenstående beskrivelse, vil vi med glæde modtage din ansøgning, uddannelsesbevis og CV.

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024
Samtalerne vil finde sted torsdag den 21. november på bostedes adresse Carl Jacobsens Vej 23A, 2. sal, 2500 Valby.

For at sikre inddragelse af beboerne vil der for hver indkaldt ansøger blive afholdt to samtaler; en hos ansættelsesudvalget bestående af medarbejdere og ledelse, og en bestående af en gruppe af bostedets beboere.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på https://socialjob.kk.dk/handicap

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Tvillingehuset

    Pædagog til vores nye, store institution Tvillingehuset

    Fuldtid

    Saxtorphsvej 15, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for at arbejde med Københavns sødeste børn? Vi søger en pædagog til vores fantastiske team i børnehaveafdelingen. Tvillingehuset er en stor ny institution i Valby. Vi åbnede dørene første g... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Støberigade 2B, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du en passioneret pædagog, der brænder for at skabe stærke relationer og trygge rammer for børn? Børnehuset i Sydhavnen søger en dygtig og engageret pædagog 37 timer om ugen. Som vores nye kollega ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Otto Busses Vej 47, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket i dag

    Hvem er du? Du er en hjertevarm og engageret pædagog, der har lyst til et tæt samspil med børn, forældre og kolleger, og du glæder dig til at skabe de bedste rammer for de ca. 160 skønne børn fra 0.-4... Læs mere
    Byens Steinerskole S/I
    Nyt job

    Fuldtid

    Møntmestervej 54, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet pædagog og vil du være med ti at videreudvikle den pædagogiske faglighed i vores institution? Om os Himmelbuen er en integreret 0-6 års daginstitution normeret til tre vuggestuegrupper ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Ragnhildgade 2, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for at være med til at skabe de bedste rammer for børn med behov for tæt guidning? Er du engageret, faglig og positiv? Så vil denne stilling måske være noget for dig. Du får hos os en arbej... Læs mere
    Haraldsgården
Søg efter andre job