Lige nu søger Udlændingestyrelsen efter nye kollegaer til Koncern Its studenterteam. Du bliver en del af et kontor, hvor den daglige politiske agenda og verdenssituationen har indflydelse på de opgaver, vi løser. Du får som studentermedhjælper i Koncern It god mulighed for at udforske forskellige faglige discipliner og oparbejde erfaring med at indgå i et team.
Velkommen til studenterteamet i Koncern It Du bliver en del af et studenterteam på ca. 5 studentermedhjælpere, som i fællesskab koordinerer, tilrettelægger og løser opgaverne. Fordelingen af opgaver vil så vidt muligt ske med afsæt i den enkeltes kompetencer, erfaring og interesse, og du vil derfor få god mulighed for at præge din egen arbejdsdag. Du vil altid kunne søge sparring og hjælp hos kollegerne i studenterteamet, og alle i studenterteamet er tilknyttet den samme personaleansvarlige chef.
Din kommende arbejdsplads Koncern It er organisatorisk en del af Udlændingestyrelsen. I Koncern It er vi ca. 80 medarbejdere, der arbejder med fagsystemforvaltning, leverandørstyring, it-projektledelse, tværgående styring og afrapportering af kontorets portefølje, kontraktstyring, udbudsret, informationssikkerhed, udvikling og overordnet it-koordinering på tværs af hele Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Dine arbejdsopgaver Du kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til at bidrage til et velfungerende studenterteam, der formår at arbejde sammen om at få løst opgaverne.
Koncern Its brede opgaveportefølje muliggør alsidige og afvekslende studenteropgaver. Du kan f.eks. få til opgave at:
- udarbejde notater og oplæg til ledelsen, skrive referater fra møder, foretage mødebookinger og bistå med journaliseringsopgaver
- varetage formidlingsopgaver på ministeriets koncernintranet
- håndtere brugeradministration på enkelte systemer, basal it-support, godkende bestillinger samt koordinere opgaver relateret til Statens It
- bidrage til opgaven med at onboarde nye medarbejdere i Koncern It ved at udarbejde nye introprogrammer.
Hvis du har mere tekniske kompetencer med i bagagen, vil der også være god mulighed for at bringe det i spil.
Det her mangler vi i studenterteamet Vi ser gerne, at du er i gang med din kandidatuddannelse inden for cand.it, cand.jur., cand.merc., cand.scient.pol., cand.scient. bibl. eller lignende. Du er også velkommen til at søge, hvis du er på slutningen af din bachelor. Det er ikke afgørende, at du har erfaring med ovenstående opgaver.
Derudover forestiller vi os, at du:
- interesserer dig for eller har flair for skriftlig formidling
- er indstillet på at indgå i et teamsamarbejde, hvor du løser forskellige opgaver enten alene eller i et samarbejde med kollegerne i teamet
- er pligtopfyldende i forhold til opgaveløsningen og kan levere et struktureret, gennemarbejdet og veldokumenteret stykke arbejde
- møder med en positiv tilgang til opgaverne og kollegaerne.
Nysgerrig? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Systemforvaltningschef Eva Graves Hemmingsen på telefonnummer 40 22 35 64 eller på e-mail
[email protected].
Søg jobbet Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og karakterudskrifter/bachelorbevis senest
mandag den 3. marts 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 10+11.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata
her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.