Er du uddannet smed, og har du overvejet et jobskifte, hvor dit arbejdsliv byder på formidling, relationer og teamarbejde? En hverdag, hvor du bruger dit fag på en ny måde sammen med unge mennesker, der ønsker at uddanne sig til smede.
Personprofil
Du skal være udviklingsorienteret og brænde for at motivere, formidle og undervise. Du har en positiv tilgang til nye opgaver og problemstillinger, og du er punktlig samt i stand til at levere til tiden. Du skal have lyst til og interesse for at undervise forskellige aldersgrupper med vidt forskellige baggrunde. Du skal være en teamplayer og være motiveret for at løse opgaverne i samarbejde med dit team og din afdeling.
Jobprofil
Du kommer til at indgå i et lærerteam af engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, som udvikler, planlægger og gennemfører undervisningen.
Du bliver en del af et aktivt undervisningsmiljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord, og du er i høj grad selv med til at forme dit fremtidige arbejde. Samtidig er der gode muligheder for at udvikle både personlige og faglige kvalifikationer.
Kvalifikationsprofil
Du skal have en erhvervsuddannelse som smed måske suppleret med en videregående uddannelse. Erhvervserfaring inden for faget prioriteres højt.
Vi forventer, at du kan anvende IT til materialeudvikling og brug i undervisningen, herunder programmerne i Office pakken.
Du kan læse mere om Skolen for Teknik og serviceuddannelserne på www.aarhustech.dk.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på basisløn, trin 1 - 7. Der kan være mulighed for forhandling af tillæg. Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Tiltrædelse
1. april 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Henrik Skallerup på telefon 2225 4510 eller faglærer Brian Bruun Nickelsen på telefon 20920218.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende indtil stilling er besat.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 28. februar 2025, men holder løbende samtaler. Du skal sende ansøgning og CV, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.
AARHUS TECH er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Det betyder, at vi hele tiden forbedrer arbejdsmiljøet ved løbende og systematisk at vurdere risici, og at vi arbejder proaktivt med sikkerhed og sundhed for vores medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir