1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Rudersdal
Nyt job

US - Birkerød

Kan du tale persisk og vil du være med til at forebygge ekstremisme?

Fuldtid

Permanent

Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2859736
|
Indrykket i dag
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen søger en dygtig og engageret akademiker til at blive en del af Enhed for Indhentning & Analyse. Du vil få en central rolle i arbejdet med at styrke Danmarks indsats mod ekstremisme og uønsket udenlandsk påvirkning.

Velkommen til CDE

Vi er en del af Udlændingestyrelsen og arbejder målrettet med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af religiøs og politisk motiveret ekstremisme både nationalt og internationalt. Med fokus på viden og samarbejde hjælper vi med at skabe tryghed i Danmark.

Vi er organiseret i tre enheder:

  • Landedokumentation
  • Indhentning & Analyse
  • Forebyggelse og Rådgivning
Den ledige stilling er placeret i Indhentning & Analyse, hvor du vil blive en del af et mangfoldigt videnskollektiv bestående af ca. 20 kollegaer med forskellige fagligheder og baggrunde.

Om stillingen

I Indhentning & Analyse elsker vi data og sprog. Vi understøtter centrets datadrevne forebyggelsesarbejde og har ansvaret for at undersøge personer, miljøer og organisationer i forhold til lov om forbud mod modtagelse af donationer (forbudslisten) og den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud.

Vores arbejde er baseret på Open Source Intelligence (OSINT), sprogkompetencer og anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative data.

Det er afgørende, at du har stærke evner inden for samarbejde og netværksdannelse, da vi samarbejder med mange forskellige interessenter med forskellig faglighed både internt og eksternt.

Du kan læse mere om os her.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • analyse og dokumentation af data til brug for forebyggelse og sanktionslister
  • skarp og præcis skriftlig og mundtlig formidling i form af rapporter og oplæg
  • brug af sprogkompetencer og OSINT-værktøjer i indhentnings- og efterretningsarbejde
Vi søger dig, som har:

  • en relevant akademisk uddannelsesbaggrund. Du har også gerne en uddannelse som sprogofficer
  • modersmålsniveau i farsi/persisk
  • danskfærdigheder på modersmålsniveau
  • erfaring eller interesse i dataanalyse og OSINT
  • stærke samarbejds- og netværksevner
  • lyst til at være en del af et hold
  • evne til at se sammenhænge på tværs af myndighedsområder
  • erfaring med formidling på departementalt eller styrelsesniveau
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger.
  • Mulighed for at gøre en forskel i et fagligt stærkt miljø med fokus på det gode kollegaskab.
Yderligere information

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Thomas Ramsgaard på 23 72 47 11 / [email protected].

Søg jobbet

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. marts 2025.

Vi forventer at holde 1. og 2. samtalerunde i uge 12. Der vil i forbindelse med 1. samtalerunde være en sprogtest i persisk og dansk. Der vil være en case forbundet med 2. samtalerunde.

Løn – og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
Rudersdal
Akademiker
Hovedstaden
Sprogofficer
Rudersdal
Sprogofficer
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Beredskabsstyrelsen

    Studentermedhjælper til Viden og Analyse

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Egebækvej 98, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hovedgaden 35F, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job