SGM er en belysningsproducent, der udvikler og producerer LED-løsninger til underholdnings- og arkitektonisk belysning.
Vores kantineleder skal sammen med sin familie ud at opleve verden i de første 3 måneder af 2025, vi søger derfor en køkkenfaglig person, som kan drive vores kantine i den periode.
Kantinen drives af virksomheden selv og der er meget frie rammer - både mht. menu og planlægning.
Der er ca. 45 tilmeldte til frokostordningen, som serveres hver dag mellem 11.30 – 12.30. Derudover tilbyder kantinen køb af morgenmad mandag til torsdag fra kl. 8.30 og hver fredag er der fælles morgenmad for hele virksomheden.
Planlægning af menu – typisk serverer vi en lun ret to-tre gange om ugen og der er altid salat.
Indkøb og varemodtagelse (vi har aftale med en af de større fødevareleverandører, som leverer to gange om ugen)
Du har en køkkenfaglig uddannelse
Du kender alt til egenkontrol o.l. (vi bruger e-branchekoden)
Du taler og forstår dansk og også meget gerne engelsk, da vi har flere nationaliteter ansat og er en del af en international koncern.
Du kan arbejde selvstændigt og er struktureret.
Du er servicemindet og positiv - der er ingen direkte kollegaer i kantinen, men der kommer løbende kollegaer forbi efter kaffe, frugt eller lignende.
Stillingen er på ca. 30 timer om ugen og er tidsbestemt for perioden 16. december 2024 – 4. april 2025 – i den første uge vil der være overlap med nuværende kantineleder.
Virksomheden holder jule-lukket i perioden 23. december – 1. januar.
Virksomheden ligger på Sommervej 23C, 8210 Aarhus V, Danmark
SGM blev grundlagt i 1975, genopfundet i 2009 og fortsætter med at skubbe grænserne for den professionelle belysningsindustri. Gennem udvikling, dedikation og innovativ tænkning har SGM skabt verdens første ’moving head’ lampe til brug i al slags vejr, kompakte LED wash-lamper til facadebelysning og en revolutionerende tilgang til farveblanding. I dag er SGM-lamper ikke kun kendt for deres ydeevne og minimale vedligehold, men også for deres unikke design og pålidelighed.
Alle SGM’s produkter udvikles, produceres og testes på domicilet i Aarhus, SGM produkter afsættes til det meste af verden.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning på [email protected] – ansøgninger fremsendt til andre mailadresser vil af hensyn til GDPR blive slettet.
Skriv venligst, hvilken stilling du søger. Ansøgninger behandles løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende kantineleder, John Jensen eller Finance Manager, Marianne Stahl Rasmussen på telefon 70 20 74 00.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir