Kantinemedhjælper søges til kunde i Aarhus N
Vi søger en erfaren kantinemedarbejder til vores kantine i Aarhus N, til 37 timer om ugen. Arbejdstiden er hverdage fra kl. 06.00 - 14.00. I denne kantine laver vi dagligt frokostbuffet og mødeserveringer til ca. 320 spisende.
Stillingen er tidsbegrænset indtil den 31.08.2025, med mulighed for forlængelse til stilling på 25 timer om ugen.
Sammen med teamet skal du sørge for, at vores gæster får dagens bedste oplevelse og kvalitet. Dit arbejdsområde vil veksle mellem varetagelse af kaffiautomater, rengøring, opvask, varme- og kolde anretninger og salater, hvorfor vi ønsker, at du har erfaring med at varetage alle områder, så der kan roteres blandt kollegaerne i køkkenet.
Herudover vil du også komme til at arbejde med e-smiley, opsætning af buffeten, kassehåndtering samt klargøring af mødeservice. Alt sammen i fællesskab med dine kollegaer.
Hos SERWIZ arbejder vi målrettet med økologi, bæredygtighed samt reduktion af madspild og CO2 i vores køkkener.
Din profil
Det lægger i din DNA at tænke anderledes, være imødekommende, struktureret, serviceminden og med godt humør. Du tager ansvar for dine daglige opgaver, skaber struktur og synes, det er sjovt at gå på arbjede, når ikke to dage er ens.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en stærk dansk virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Du får gode ansættelses- og arbejdsforhold, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Ansættelsesvilkår efter Kantineoverenskomsten mellem DI SBA og 3F, som bl.a. favner fritvalgsopsparing, pension og sundhedsordning.
Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere og kunder i hele Danmark.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold. Det er vigtigt for os at passe på vores medarbejdere og sørge for, at de har det godt ude hos vores kunder, både psykisk og fysisk. Vi lægger også vægt på at udbetale den korrekte løn til tiden. Det er SERWIZ’ mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde og åben dialog med vores kunder. Med et stærkt værdisæt som fundament tør vi udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.
Ansøgning
Du kan søge jobbet via knappen "Søg stillingen", hvor du kan uploade ansøgning og CV. Vi vil løbende behandle de indkomne ansøgninger.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir