1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Aarhus
UDLØBET

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand

Kaptajn med operativt fokus ved Vedligeholdelsesafdeling LUFT - Aarhus

Fuldtid

Permanent

Sødalsparken 20, 8220 Brabrand, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2662913
|
Indrykket for 62 dage siden
Har du lysten, viljen og nysgerrigheden til at skabe fælles viden og fokus på fælles mål på tværs af organisationer, således at kerneopgaverne ved de udførende enheder understøttes bedst muligt, så er det dig der skal søge den her stilling.

Om os

Du bliver en del af en sektion, der består af en militær sektionschef, en civilingeniør, to kaptajner og så dig. Koordinationssektionen varetager den overordnede planlægning og drift af Vedligeholdelsesafdeling LUFT forretningsudvikling i forhold til strategi, handlingsprogrammer, ledelse og organisation, samt koordination mellem VA LUFT enheder og FVT stab.

Du kommer derfor til, i koordination med sektionens andre medarbejdere, at være medvirkende til at holde styr på, bringe klarhed over og udarbejde samlede svar på stillede opgaver til VA LUFT, opgaverne er både med korte og lange tidsfrister.

Koordinationssektionen har fysisk til huse i Brabrand, smilets by Aarhus.

Om stillingen

Dit primære ansvarsområde vil være at sikre fremdrift af udarbejdelse af de nationale forsvarsplaner for den luftmilitære vedligeholdelsesstruktur ved FVT Luftafdeling og sikre, at planerne i videst mulige udstrækning går i indhak og understøtter Flyvevåbnets og Operationsstabens operative ambitionsniveauer.

Du vil få det overordnede ansvar for at samle, formidle og følge op på VA LUFTS samlede uddannelsesbehov i et flerårigt perspektiv. Én opgave, som er højt prioriteret, fordi kompetenceudvikling af vores medarbejdere og kollegaer betragtes som værende essentielt i fastholdelses- og rekrutteringsperspektivet.

Parallelt med ovenstående primære opgaver vil du også sekundært skulle understøtte chefen for VA LUFT med mødeaktiviteter samt forberedelse af emner og afvikling af disse. Helt konkret vil du få ansvaret for mødeaktiviteten i VA LUFT samarbejdsudvalg som gennemføres smidigt.

Om dig

Den ideelle kandidat kommer med tidligere stabserfaring fra NIV II eller III, er analytisk stærk, proaktiv og kommunikerer klart i tale og sprog.

Er du en erfaren premierløjtnant og er indstillet på at indgå en uddannelsesaftale til kaptajn ved siden af havende tjeneste, så ser vi også gerne din ansøgning sendt til os. Dette gør sig også gældende hvis du er i gang med et late-entry forløb.

Viden om teknisk vedligehold er ikke et krav, men lysten, viljen og nysgerrigheden til at vide mere og indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af organisatoriske skel er.

Du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt med stillede opgaver med adgang til sparring hos sektionens andre medarbejdere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Mads Ramsbøl på telefon 72821073 (Mads afvikler ferie i uge 28-30). Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2024. Samtaler forventes afholdt torsdag den 15. august i Sødalsparken, Brabrand.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Premierløjtnant
Aarhus
Premierløjtnant
Midtjylland
Kaptajn
Aarhus
Kaptajn
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sødalsparken, Brabrand

    Sagsbehandler med ledelsesansvar til Operationsdivisionen ved Forsvarets Sanitetskommando

    Fuldtid

    Sødalsparken 20, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Kirkevænget 336, 8310 Tranbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job