1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg

Flyvestation Karup

Kaptajn til Hærkommandoens Planlægningssektion (G5)

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2735884
|
Indrykket for 8 dage siden
Er du en erfaren kaptajn, der ønsker at udvikle din professionelle vej inden for Forsvaret, kan dette job være en mulighed.

Om os

Planlægningssektionen (G5) har ansvaret for Hærkommandoens overordnede planlægning, herunder Hærkommandoens Årsbefaling og Hærkommandoens nationale forsvarsplanlægning. Herudover er Planlægningssektionen ansvarlig for Hærens organisation og bidrager derfor væsentligt til Hærens organisationsudvikling samt koordinationen af doktrin og teknologiområdet.

Planlægningssektionen består af en oberstløjtnant, fem majorer, en kaptajner og en chefsergent.

Om stillingen

Stillingen indeholder sagsbehandling af en eller flere af Hærens myndigheders organisation, deltagelse i planlægning af Hærens nationale operationer, herunder Hærkommandoens nationale Forsvarsplan og tilhørende underplaner, herunder Host Nation Support.

Opgaverne i Planlægningssektionen er mangeartede og vil give dig et overblik over Hærens samlede virksomhed og relationerne til øvrige dele af Forsvarsministeriets koncern. En stilling i Hærkommandoens Planlægningssektion kan således bidrage til din personlige og faglige udvikling samt være et springbræt for din videre karriere i Hæren og Forsvaret.

Du vil få mulighed for at udfolde dine kompetencer i en alsidig og lærerig hverdag, hvor samarbejde og frihed under ansvar i opgaveløsningen er i fokus. Der vil være mulighed for at have hjemmearbejdsdage samt at gennemføre egen kompetenceudvikling. Sektionen prioriterer et godt og socialt arbejdsmiljø, hvor den gensidige respekt er i højsædet.

Hvis du ønsker uddybning af ovenstående og yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte chefen for Planlægningssektionen eller en af sektionens sagsbehandlere for en uformel drøftelse.


Om dig

Du er en velbedømt kaptajn og gerne tidligere underafdelingschef. Du er en bredt interesseret, kritisk og nysgerrig holdspiller. Forventningerne til dig vil være store, men afpasset dine hidtil opnåede kompetencer og erfaringer. Det er ønskeligt, at du har erfaring fra logistik- eller ingeniørtropperne, men ikke noget krav.

Som person er du selvstændig og sætter en ære i at levere gennemarbejdede produkter. Der er derfor krav om, at du behersker dansk og engelsk på et højt niveau, såvel skriftligt som mundtligt.

Du er dedikeret, engageret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er villig til at lære, er iderig og bryder med vanetænkning ved at udfordre eksisterende koncepter og løsninger uden at miste realitetssans og fodfæste.

Du vægter og vedligeholder relationer til alle interessenter inden for dit arbejdsområde og forstår vigtigheden deraf. Et godt humør, faglige kompetencer og et ønske om fremdrift er, ikke mindst på dette område, afgørende for din succes.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef oberstløjtnant Ken Knudsen på telefon 4132 0261. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024 og ansættelsessamtaler forventes gennemført ved Hærkommandoen (Karup) snarest derefter. Den endelige tiltrædelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Midtjylland
Kaptajn
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Flyvestation Karup

    Kaptajn/sagsbehandler til styring af elev- og lærlingeområdet ved Flyverkommandoen i Karup (genopslag)

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Midtjylland
Kaptajn
Viborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Viborg