1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Viborg
UDLØBET

Flyvestation Karup

Kaptajn/sagsbehandler til styring af elev- og lærlingeområdet ved Flyverkommandoen i Karup (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2736119
|
Indrykket for 74 dage siden
Ønsker du en central og udadvendt stilling, hvor du får rig mulighed for at sætte dit aftryk på Flyvevåbnet og styrke dine kompetencer som sagsbehandler på styringsniveau II? Brænder du for styring, koordination og ledelsesrådgivning, og vil du i samarbejde med gode kolleger være med til at udvikle vores arbejdsplads samt sikre tiltrækning, udvikling og tilknytning af specialiserede medarbejdere med de rette fagkompetencer til varetagelse af Flyvevåbnets samlede opgaveløsning?

Tøv ikke, søg denne nyoprettede stilling som sagsbehandler ved Flyverkommandoens Struktur- og Personelsektion på Flyvestation Karup, hvor vi ser frem til at modtage vores nye kollega.


Om os

Flyverkommandoen er ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift samt at sikre, at Flyvevåbnet leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter, nationalt som internationalt.

Struktur- og Personelsektionen er en del af Flyverkommandoens Struktur-, personel- og uddannelsesafdeling og består af en sektionschef samt et team af specialiserede sagsbehandlere med ansvarsområder relateret til Flyvevåbnets strategiske bemandingsudvikling og arbejdet med den attraktive og nytænkende arbejdsplads. Herunder bl.a. militære elever og lærlinge, HR-ledelsesrådgivning og -rapportering, Gender in Military Organisations, diversitet, ligestilling og inklusion, rekruttering, Employer Branding, tilknytning samt kultur, organisations- og stillingsudvikling – nationalt som internationalt.

Vores primære opgave er at analysere og formidle Flyvevåbnets nuværende og fremtidige bemandingsmæssige situation og i tæt samarbejde med en lang række partnere sikre, at Flyvevåbnet kan tiltrække og motivere kompetente kandidater til vores uddannelser og stillinger. Sagerne er varierende, og der er sjældent entydige og klare løsninger på udfordringerne.

Ved Flyverkommandoen har vi en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner på tværs af sektioner og afdelinger.

I Flyvevåbnet anerkender vi, at alle er forskellige, og at vores behov varierer over tid. Derfor har vi udviklet en familiepolitik, som giver mulighed for skabe fleksible og individuelle rammer for tilrettelæggelsen af arbejdslivet.

Om stillingen

Stillingen er nyoprettet og på et område i rivende udvikling - både i henhold til de rekrutteringstiltag, der skal understøtte elev- og lærlingeområdets fortsatte vækst, samt den forligsmæssige udvikling for Flyvevåbnet, der sætter nye krav til vores nuværende og fremtidige organisering og bemanding.

Du vil have opgaver af både driftsmæssig og strategisk karakter og med stor mulighed for at tilpasse dele af indholdet til netop dine kompetencer, evner, baggrund og udviklingsønsker.

Du bliver Flyverkommandoens ”Subject Matter Expert (SME)” på Elev- og lærlingerelaterede sagsområder, hvor du bidrager med sagsoplæg, høringssvar og analyser. I rollen vil du herudover forestå ledelsesrådgivning, ledelsesrapportering samt beskæftige dig med planlægning, koordinering og opfølgning på de styringsmæssige rammer og processer for elevforløb og indsatser målrettet tiltrækning og tilknytning af faglærte specialister. Du vil som repræsentant for Flyverkommandoen være primus motor ift. Flyverkommandoens bidrag til udvikling af elev- og lærlingeområdet, herunder bl.a. input til forligsimplementering i samspil med interne og eksterne myndigheder og styrelser.

I regi af det nyetablerede Flyvevåbnets Taskforce Attraktiv Arbejdsplads (FTAA) bliver du formand for Bemandingsforum, hvis fokus er at skabe en rød tråd fra strategi til praktik på området. Du vil her arbejde med en bred opgaveportefølje, som bl.a. sikre et kontinuerligt overblik over Flyvevåbnets bemandings- og kompetencesituation, analyse og opstilling af uddannelsesproduktionsmål og anbefaling samt udmøntning af strategisk prioriterede indsatser målrettet tiltrækning og tilknytning af specialister med de rette fagkompetencer til Flyvevåbnets opgaveløsning.

Fokus i den kommende tid forventes at være etablering af Bemandingsforum, sætte rammen for at understøtte udmøntningen af relaterede forligstiltag i regi af Forsvarsministeriets nye HR-strategi, herunder militære elever og lærlinge, relateret karriererådgivning samt bidrage til tilpasning af den eksisterende kompetenceudviklingsstrategi samt Flyvevåbnets supplerende bemandingsvejledning.

I stillingen vil der være et tæt samarbejde med flere styrelser, alle Flyvevåbnets myndigheder og kolleger ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Søværns- og Hærkommandoen samt Forsvarsstaben og heraf mødeaktivitet på Sjælland. Hvis du ikke allerede har, vil du med sikkerhed få en bred kontaktflade på tværs af Flyvevåbnet og Forsvaret.

Der er lejlighedsvis aften- og weekendarbejde forbundet med rekrutteringstiltag. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra flere dage om ugen.

Om dig

Du ønsker at arbejde med strategisk bemandingsudvikling og har viljen til at sætte dine kompetencer i spil for at udvikle styringen og driften på elev- og lærlingeområdet i Flyvevåbnet.

Du er en systematisk og udviklingsorienteret sagsbehandler med rang af kaptajn. Alternativt er du en erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af videreuddannelse til kaptajn (VUK). Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen med funktion i højere stilling.

Samtidig er det en fordel, at du har gode samarbejdsevner og trives med at koordinere opgaver og have en stor kontaktflade; er selvstændig, initiativrig og motiveres af at søge ny viden og brugbare løsninger; har kompetencer eller erfaring med rådgivning og sagsbehandling inden for bemandingsområdet eller elev- og lærlingeområdet; har et godt indblik i Flyvevåbnets struktur og opgaveløsning; har gode formidlingsevner – både på dansk og engelsk – og er tryg ved mødeledelse og afholdelse af briefinger for store og små forsamlinger.

Stillingen er slået op som både civil og militær stilling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Major Anne F. Bach, e-mail [email protected] eller telefon 40 12 62 17.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024, og samtaler afholdes løbende herefter.

Besættelse af stillingen efter nærmere aftale fra den 1. november 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere på www.forsvaret.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Midtjylland
Kaptajn
Viborg
Sagsbehandler
Midtjylland
Sagsbehandler
Viborg

Andre job der minder om dette

    home Bjerringbro

    Sags-/marketingkoordinator

    Fuldtid

    Nørregade 16, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Afdelingen for Regional Specialtandpleje søger en tandlæge til at indgå i sagsbehandlingsenheden i Region Midtjylland, som behandler ansøgninger om tilskud til tandbehandling gennem Sundhedslovens §16... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Tingvej 15A, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Brænder du for at være med til at give borgerne på Socialområdet en stemme? Og at arbejde med omsætning af borgerperspektiver til kvalitetsudvikling og forbedring af indsatserne på det specialiserede ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid, Fuldtid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job