1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. Nordjylland

Forsvaret

Karrierevejledere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Ejendomsstyrelse i Hjørring

Fuldtid

Permanent

ID: 2793443
|
Indrykket for 3 dage siden

Karrierevejledere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Ejendomsstyrelse i Hjørring

Vil du være med til at udvikle og skabe synlige karriereveje i Forsvaret? Kan du se dig selv hjælpe og vejlede chefer og medarbejdere i deres karrierevalg? Ligger det naturligt for dig at opbygge gode relationer samtidig med, at du holder struktur og finder løsninger i en kompleks hverdag? Så kommer her en spændende mulighed, som formentlig er lige noget for dig.
Om os
Du bliver en del af vores HR Partnersektion, der på nuværende tidspunkt består af 8 engagerede medarbejdere, der i tæt samarbejde støtter chefer og ledere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse med effektiv og professionel rådgivning, sparring, planlægning og gennemførelse af projekter og HR-indsatser inden for det samlede HR-område. Med dig som en del af teamet vil vi tage HR-arbejdet et skridt videre ved at sætte fokus på dialogbaserede karriereplaner og herigennem skabe langsigtede karriereforløb, som kommer både den enkelte medarbejder, styrelse og koncern til gode.

De to styrelser består sammenlagt af cirka 1.900 medarbejdere fordelt på mange forskellige personalegrupper, hvoraf langt hovedparten er civile. Medarbejderne er fordelt på Forsvarets etablissementer i hele Danmark, men begge styrelser har hovedsæde i Hjørring.
Om stillingen
Som en del af den nye HR-strategi for Forsvaret er der sat ekstra fokus på tiltrækning og tilknytning af medarbejdere. Det kommer blandt andet til udtryk ved et nyt bemandingssystem og med indførelsen af karrierevejledere. Du bliver således en central del af forsvarets nye bemandingssystem, og du går forrest i arbejdet med at forme og implementere dialogbaserede karriereplaner – eventuelt som faglig koordinator for området.

Indledningsvis vil dit fokus være på at bidrage til kortlægning samt synliggørelse af karriereveje i organisationen, og du er således med til at lægge de byggesten, som medarbejderne skal inspireres af, og som du og cheferne senere skal være med til at karrierevejlede ud fra. Du vil nemlig efterfølgende være den, der vejleder og uddanner chefer, ledere og medarbejdere i de dialogbaserede karriereplaner, således at medarbejdernes færdigheder, ambitioner og mål matches med forsvarets behov. Du får et tæt samarbejde med de øvrige karrierevejledere i Forsvaret gennem hele processen, og du får derfor en bred kontaktflade samt et indgående kendskab til styrelsernes struktur og opgaver.

Herudover bliver dine arbejdsopgaver blandt andet, at:
- Bidrage til planlægning, tilrettelæggelse og gennemførsel af fysiske og virtuelle karrieredage i samarbejde med myndigheden.
- Forestå indsamling af data, analyse og rapportering.
- Bidrage til udarbejdelse af karriereskitser for medarbejdere samt journalisering heraf.

Stillingerne er nyoprettede, og du skal derfor trives med at opbygge processer fra bunden.
Om dig
Du har formentlig et par års erfaring med HR og udvikling – måske er du akademiker, kontoruddannet eller har en anden relevant baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring med kompetence- og karriereudvikling, eksempelvis fra en større virksomhed, en faglig organisation eller et jobcenter, men dette er ikke et krav. Kendskab til Forsvaret vil være en fordel.

Da stillingen i høj grad rummer både driftsopgaver og udviklingsarbejde, er det vigtigt, at du trives i et foranderligt miljø, hvor der vil være en stor vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde såvel som samarbejde på tværs i teamet og ud mod organisationen. Forsvaret består af mange myndigheder og styrelser, og det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med tværfagligt samarbejde samt har naturlig flair for at arbejde på tværs.

Du er en dygtig kommunikator, der formår at vejlede i karriereplanlægning på en inspirerende og motiverende måde. Du trives i at skabe relationer og begå dig på alle niveauer i en organisation.

Forsvarets organisation er på mange måder en kompleks størrelse, og vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen blandt andet ved hjælp af et struktureret onboarding- og uddannelsesforløb. Endvidere får du tilknyttet en mentor ved ansættelsesstart. Din vilje og evne til at sætte dig ind i vores organisation samt målgruppens kultur, ønsker og kompetencer er dog afgørende for, hvorvidt du lykkes i stillingen.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst, og der er i forbindelse med ansættelsen mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg med afsæt i erfaring og kompetencer.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-Partnerchef Anne-Sofie Dael Præstegaard på tlf. 32 66 51 06. Grundet juleferie træffes jeg ikke i perioden den 23. december 2024 til og med den 1. januar 2025.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665818. Grundet juleferie træffes jeg ikke i perioden den 21. december 2024 til og med den 2. januar 2025.

Ansøgningsfrist er den 5. januar 2025. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2025, eller snarest mulig derefter.

Du får fast tjenestested på Hjørring Kaserne med mulighed for hjemmearbejdsdage, når du er onboardet, og når arbejdet tillader det.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via knappen ”søg jobbet/ansøg”.

Vi håber, stillingen har fanget din interesse. Hvis du vælger at søge stillingen, vil vi bede dig overveje, om vi må dele dine ansøgerdata med relevante chefer i forsvaret, der måtte have lignende stillinger, du måske endnu ikke har opdaget, eller endnu ikke er kommet i opslag. Det vil ikke få indflydelse på, hvorvidt du er i spil til denne stilling, men det vil potentielt give dig mulighed for at komme i spil til flere stillinger, der er inden for dit fagområde. Du kan til enhver en tid trække dit samtykke tilbage. Ønsker du, at vi må dele dine ansøgerdata med relevante rekrutterende chefer, bedes du blot anføre det øverst i dit CV.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Karrierevejleder
Nordjylland
Kontor og administration
Nordjylland
Offentlig administration
Nordjylland
Human Resources
Nordjylland

Andre job der minder om dette

    Forsvaret

    HR-Partnere/karrierevejledere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse og Ejendomsstyrelse i Hjørring

    Fuldtid

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Langagervej 16, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job