1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Roskilde

Aarhus Universitet

Kemiker til analyse af luftkvalitetsmålinger

Deltid

Permanent

Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2810083
|
Indrykket for 2 dage siden
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet i Roskilde søger snarest muligt en kemiker til en ledig stilling i det uorganiske laboratorium. Laboratoriet varetager opgaver i forbindelse med den nationale overvågning af luftforurening samt i forskningsopgaver. Stillingen indebærer løbende driftsopgaver samt vedligeholdelse, udvikling og optimering af metoder til prøveopsamling og analyse. 

Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling med start den 1/3-2025 eller hurtigst muligt.

Jobbeskrivelse
Stillingen omfatter primært arbejdsopgaver i forbindelse med den løbende opsamling og analyse af luftforureningskomponenter. Dette medfører arbejdsopgaver i forbindelse med forbehandling af prøver til prøveopsamlingen, samt prøveforberedelse og analyse af de indsamlede prøver.
 
Du skal godkende og validere analyser på en eller flere af følgende analysemetoder: Ionkromatografi, ICP-MS, pH-analyser, segmenteret flowanalyse og termisk-optisk analyse af EC/OC. Hertil kommer metodevalidering og optimering samt fejlfinding. Du skal desuden bistå laboranterne i forbindelse med udfordringer og afvigelser fra den normale drift.

Arbejdsopgaverne vil primært ligge i forbindelse med drift og udvikling af instituttets overvågnings- og rådgivningsopgaver, men der vil også være aktiviteter i forbindelse med forskningsprojekterne.  

Opgaverne i laboratoriet varetages af to kemikere, fem laboranter og en laboratorieassistent. Laboratoriet har et tæt samarbejde med teknikerteamet, der vedligeholder opsamlingsudstyret på målestationerne. Disse målestationer udgør fundamentet i den løbende overvågning af luftkvaliteten.

Din profil
  • Relevant uddannelse som kemiker, kemiingeniør eller tilsvarende.
  • Erfaring og interesse inden for analytisk kemi.
  • Erfaring og viden inden for en eller flere af følgende analysemetoder: Ionkromatografi, ICP-MS, pH-analyser, segmenteret flowanalyse og termisk-optisk analyse af EC/OC.
  • Erfaring med fejlfinding og reparationer af instrumenter.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde akkrediteret.

Supplerende kompetencer kunne være:
Vedligeholdelse og programmering på Windows-platforme.
Erfaring med skrivning af instrukser til instrumenter og analyser (SOP’s).

Da du skal indgå i et laboratorieteam, er det vigtigt, at du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper. Det er vigtigt, at du har initiativ, er selvstændig og ansvarsbevidst samt er god til at tilrettelægge egen arbejdsindsats. Yderligere er det vigtigt, at du har lyst til at tilegne dig ny viden og omsætte det til effektive løsninger, samt at du evner at koordinere input fra mange parter.

Hvem vi er
Institut for Miljøvidenskab er førende inden for forskning i luftbåren gas- og partikelforurening. Instituttet varetager bl.a. den nationale overvågning af luftforurening. Instituttet råder over instrumenter til måling af bl.a. NOx, SO2, CO, CO2, O3, Hg, CH4, NH3, HNO3, partikler (PM2.5, PM10, partikelstørrelsesfordeling og bioaerosoler), metaller, organiske forbindelser, meteorologi m.m.

Instituttet er førende i Danmark på forskning og rådgivning omkring luftforurening og luftkvalitet. Instituttet er ansvarlig for udførelsen af overvågningen af luftkvalitet i Danmark og er dansk referencelaboratorium for luftkvalitet og nationalt referencecenter for luftkvalitet i henhold til det Europæiske Miljøagentur.

Sektionens arbejde omfatter primært atmosfæriske luftkvalitetsmålinger i relation til forskning og rådgivning. Instituttet arbejder både nationalt og internationalt. Endvidere er instituttet fagdatacenter for luftkvalitet for Miljøstyrelsen. Instituttet har omkring 150 medarbejdere, hvoraf omkring 60 medarbejdere arbejder med luftkvalitet.

Hvad vi tilbyder
Instituttet byder på udfordrende udviklingsopgaver med gode muligheder for kompetenceudvikling, medbestemmelse og indflydelse på eget arbejde, en uformel arbejdsform i tæt samarbejde med laboranter, softwareudviklere og engagerede forskere, en arbejdsplads, hvor du er med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og fremme den grønne omstilling.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Risø, Frederiksborgvej 399, Roskilde og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 
Kontakt information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lise Lotte Sørensen tlf.: +45 3018 3119 ([email protected]).

Find mere information om sektionen her: https://envs.au.dk/om-instituttet/atmosfaeriske-maalinger
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kemiker
Sjælland
Kemiker
Roskilde
Ingeniør og naturvidenskab
Sjælland
Ingeniør og naturvidenskab
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DTU-RISØ

    PhD scholarship in Design of automatic maintenance recommendation system for wind turbine components - DTU Wind

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job