1. Alle Job
  2. Salg
  3. Brøndby
UDLØBET

Continental Dæk Danmark A/S

Key Account Manager til grossist- og forhandlersalg

Fuldtid

Permanent

Banemarksvej 50, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2659825
|
Indrykket for 93 dage siden

Brænder du for partnerskaber, og motiveres du af at udvikle din kundeportefølje i et konkurrencepræget marked under forandring?

Så skal du overveje at blive en del af salgsteamet hos Continental Dæk Danmark, hvor du får mulighed for at optimere salget af stærke tyske kvalitetsprodukter i et spændende marked og samtidig styrke dine egne salgskompetencer i en markedsledende organisation.


Om virksomheden
Continental Dæk Danmark er en af markedets førende leverandører af dækløsninger. Afsætningskanalerne er mangeartede og omfatter bl.a. salg til reservedelsgrossister, dækcentre og autoforhandlere – samt markedsføring rettet mod slutbrugerne i samarbejde med kunderne for at skabe vækst og opmærksomhed omkring både brand og produkt.


Om stillingen
Continental Dæk Danmark søger nu en Key Account Manager til at varetage salgsansvaret for nogle af Continental Dæk Danmarks vigtigste kunder i hele landet. Du får til opgave at udvikle relationer og partnerskaber med eksisterende kunder samt at koordinere og planlægge salgsindsatser i tæt samarbejde med kollegaer i både salg, marketing og logistik. Det samlede KAM ansvar deler du med to erfarne KAM-kollegaer.

Som Key Account Manager får du ikke et direkte personaleansvar, men du får et ledelsesansvar i forhold til at drive dit salg og være kundernes ”point of contact”, når der skal forhandles og aftales fremtidige indsatser. Det forudsætter et godt overblik og en naturlig lyst til at stå forrest.

Du får rig mulighed for at benytte dine nuværende kompetencer indenfor salg og samtidig videreudvikle din værktøjskasse gennem individuelle salgstræningsforløb. I tæt samarbejde med marketingafdelingen får du indsigt i et komplekst marked og de unikke muligheder, der ligger i begavet optimering af salget sammen med dine kunder.

Dine daglige opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Mødeafholdelse med både eksisterende og potentielle kunder
  • Forhandling og indgåelse af kontrakter
  • Planlægning, opfølgning og rapportering på dine salgsindsatser
  • Segmentering, prioritering og målretning af kommende salgsindsatser i samarbejde med marketingafdelingen
  • Udarbejdelse af markeds- og kundeanalyser samt salgsforecasts


Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse, f.eks. HD, biløkonom, cand.merc. eller lignende, samt nogle års erfaring med professionelt B2B salg i en større organisation.

God erfaring med bilbranchen eller på anden vis interesse og indsigt i branchens struktur, rammevilkår og tendenser vil være en fordel.

Som person er du selvdrevet, vedholdende og motiveret af at skabe resultater sammen med dine kollegaer og dyrke professionelle relationer. Du er analytisk og struktureret i din arbejdstilgang, og din evne til at planlægge din egen hverdag skaber grundlaget for dine resultater. Dit engagement smitter positivt af på både interne og eksterne relationer og du er dygtig til at få dine budskaber igennem.

Du er en rutineret IT-bruger, og du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Arbejdssted: Banemarksvej 50E, 2605 Brøndby.


Ansøgning
KAR+CO assisterer Continental Dæk Danmark i rekrutteringsprocessen. Hvis du finder stillingen interessant, så send os dit CV og ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stilling”. Med henvisning til GDPR-lovgivningen modtager vi udelukkende CV’er via ansøgningsfunktionen og ikke direkte via e-mail.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KAR+CO; Partner, Christian Bonde på telefon 4027 5900.

Det er planen, at vi starter med indledende samtaler i begyndelsen af august.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Key account manager
Brøndby
Key account manager
Hovedstaden
Salg
Brøndby
Salg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Via Biler | Brøndby

    Bilrådgiver

    Fuldtid

    Vibeholmsvej 1, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Banemarksvej 80, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Midtager 22, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Midtager 26, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 45 dage siden

Søg efter andre job