Er du en relationsskabende sælger med solid forretningsforståelse? Og vil du stå i spidsen for B2B-salget i en international virksomhed, hvor passionen for den danske cykelkultur gennemsyrer forretningen? Så kig nærmere på stillingen her!
Familieejet cykelproducent med international vidde
Den familieejede handelsvirksomhed, HF Christiansen, designer, fremstiller og sælger en række kendte danske og internationale cykelmærker. Som et af verdens ældste cykelfirmaer trækker virksomheden på en rig historik og solid knowhow. Kombineret med det høje serviceniveau og den gode kvalitet har HF Christiansen fundet vinderformularen, som sikrer, at kunderne vender retur gang på gang.
Med et fokus på at nå virksomheder, som tilbyder cykler til sine ansatte, leder HF Christiansen efter en Key Account Manager, som kan stå i spidsen for salgsindsatsen i netop det forretningsben.
Mere konkret vil du få ansvar for:
Din base bliver i virksomheden beliggende i Randers, og du kan se frem til 20-30 årlige rejsedage. Du får reference til CEO, Henrik Lunn Christiansen.
Skarp, selvstændig og strategisk sælger
På ønskelisten til HF Christiansens nye Key Account Manager står ”tillidsvækkende, strategisk og struktureret” højt! Du skal nemlig kunne opbygge gode relationer til såvel eksisterende som nye kunder, drive salget selvstændigt og styre projekter fra start til slut. Derfor er det også vigtigt, at du har en solid forretningsforståelse, er en skarp sælger og er kommunikativt stærk – på både dansk, engelsk og også gerne fransk eller tysk.
I rollen kan du trække på din erfaring inden for projekt- og B2B-salg, hvor du tidligere har skabt resultater.
Ordentlighed og respekt – for kolleger, kunder og samarbejdspartnere
Hos HF Christiansen lever og ånder man for den danske cykelkultur og alt det, den rummer. Passionen er derfor tydelig at mærke blandt medarbejderne, hvoraf flere har rundet 25-års jubilæet i den familieejede handelsvirksomhed.
Blandt dine kommende ca. 70 kolleger er der ingen, som er for fine til at se ud over egne ansvarsområder og hjælpe hinanden. Det fælles mål er nemlig at levere et godt produkt, som man kan være stolte af! Hvis du er den nye Key Account Manager, vil du derfor hurtigt opdage, at der hersker en sund teamånd på tværs af afdelingerne, og at kulturen er præget af stolthed og dedikation.
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir