Kan du holde hovedet koldt, være fokuseret og samtidig yde en god kundeservice? Så bliv en del af et dynamisk team med inspirerende og udfordrende opgaver.
Vi søger både en Key Account Koordinator og en Planning Koordinator til Certification.
Om jobbet
Du bliver en del af et planlægningsteam som består af seks Key Account-koordinatorer, fire Planning Koordinators, en processansvarlig og din nærmeste leder. Du vil sammen med dine kollegaer bidrage til at give vores kunder den bedste service. Et job, hvor du har ansvaret for dine egne kunder, men hvor vi sammen skal sørge for at nå i mål. Du får en rolle, som er essentiel for vores fortsatte succes på markedet.
Opgaverne for en koordinator er forskellige fra dag til dag, så din hverdag er aldrig den samme, selvom der også er faste opgaver, som skal løses hver uge. Jobbet er meget udadvendt og indebærer en tæt og daglig kontakt med kunder og kollegaer. Opgaverne kan variere en smule afhængigt af, om man sidder som Key Account Koordinator eller Planning Koordinator.
En typisk hverdag kan indeholde bl.a. følgende:
Hvad vil gøre dig succesfuld hos Bureau Veritas?
Vi forstiller os, at du kommer fra en lignede stilling, hvor koordinering og optimering har været fokusområdet. Har du erfaring indenfor certificering, er det et plus, men ikke et krav.
Med dit positive mindset sikrer du, at vores kunder får den bedste service. Dette klarer du ved at have overblik over alle aktiviteter hos dine kunder, sørge for at afholde møder og løbende opdatere dine kunder. Dit fokus er at finde den bedste løsning for at leve op til kundernes behov og ønsker. Du er god til at skabe relationer - både internt og eksternt. Du har blik for detaljer og kan drive egne projekter ved selvstændigt at tage aktion og analysere situationen. Du er ærlig og nysgerrig, rolig af sind og ikke mindst smilende.
Det er vigtigt, at du har respekt for procedurer, procesbeskrivelser og regler, som styrer en stor del af vores hverdag. Det er ligeledes vigtigt, at du har lyst til at lære nyt, og at du formår at håndtere alt fra overskuelige opgaver til komplicerede opgaver, som kræver fokus, dedikation og ikke mindst forståelse og respekt.
Velkommen til Bureau Veritas Danmark
Med et af verdens stærkeste brands i ryggen får du muligheden for at gøre en forskel i en global virksomhed. Vi er Danmarks førende inspektions- og certificeringsvirksomhed. Vi gennemfører årligt mere end 7.500 virksomhedsbesøg. Vi drives af at gøre en forskel for den verden, vi lever i og er på udkig efter dig, der drømmer om at sætte dit aftryk.
Vores medarbejdere er kernen i alt, hvad vi gør. Derfor har vi arbejdet hårdt på at skabe et støttende og engagerende arbejdsmiljø, som er åbent og rummeligt, og hvor individer får mulighed for at udfolde deres potentiale og virkelig sætte deres aftryk.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Scheduling Team Lead, Gitte Johansen på mail: [email protected]
Send din ansøgning hurtigst muligt ved at trykke på ’apply’. Vi lukker for rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir