1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aalborg

Aalborg Handelsskole

Kickstart din karriere som kontorelev i studieadministrationen

Fuldtid

Permanent

Strandvejen 25, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2829094
|
Indrykket for 7 dage siden

Drømmer du om en uddannelse fyldt med udfordringer og mange spændende og varierende opgaver? Vil du være med bag kulisserne og lære en masse om uddannelsesdrift hos Nordjyllands største handelsskole? Så er du måske vores nye kontorelev!

UDDANNELSEN
Som kontorelev hos os får du en toårig administrativ uddannelse med højt fagligt indhold. Du vil udvikle dig både personligt og fagligt, godt hjulpet på vej af engagerede og dygtige kollegaer – og en uddannelsesansvarlig, der støtter dig hele vejen.  

Mette (kontorelev) fortæller:

"Som kontorelev på Aalborg Handelsskole nyder jeg de varierede opgaver, kontakten med elever og lærere samt sparringen med andre afdelinger. Uddannelsen giver mig stærke kompetencer, et godt netværk og mulighed for faglig udvikling i et positivt arbejdsmiljø".

Du bliver en del af vores studieadministrationsteam, hvor vi er 17 medarbejdere fordelt på 4 adresser. I løbet af din uddannelse får du indsigt i forskellige arbejdsområder, du får praktisk erfaring og du lærer bl.a. om:

  • Uddannelsesdrift, herunder skemalægning, optagelse, fravær, karakterer mv.
  • Oprette og vedligeholde data i studieadministrative systemer
  • Kommunikation med elever, undervisere og andre målgrupper - både direkte, telefonisk og mail
  • Receptionistfunktion, såsom henvendelser fra besøgende, mødeforberedelse, parkeringslicenser mv.

Studieadministrationen er ofte de første ansigter elever eller besøgende møder ved Aalborg Handelsskole, og vi samarbejder på tværs af afdelinger. Som elev får du derfor en stor kontakt til både elever, medarbejdere og andre afdelinger.

Uddannelsen veksler mellem oplæring i studieadministrationen og kortere teoretiske skoleophold, hvor du møder kontorelever fra egen og andre virksomheder.
 

OM DIG

Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst elev, der er klar til at tage fat. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har interesse for at arbejde med studieadministration og service, og har lyst til at lære om det
  • værdsætter samarbejde og fællesskab
  • er nysgerrig efter nye opgaver, men også trives med rutineopgaver
  • er fleksibel og undrer dig i din opgavehåndtering
  • kan arbejde selvstændigt og har en god ordenssans
  • kan formulere dig klart og præcist, både på skrift og i tale


VI TILBYDER
En hverdag i et ungt miljø med et stærkt kollegialt fællesskab. Vi værdsætter og støtter hinanden – også på tværs af vores forskelligheder. Vi arbejder alle for det samme mål: at give vores elever den bedste oplevelse. Vi fejrer vores succeser og værner om det kollegiale med kage, quizzer eller noget helt tredje. 

Jane (teamleder) fortæller:

"Jeg er stolt af at se vores kontorelever vokse og tage nye skridt på deres karriererejse. Hos os udvikler de sig til at kunne håndtere komplekse opgaver og bidrage med nye idéer. Det er fantastisk, når tidligere elever kigger forbi og fortæller om deres rejse.”

INTERESSERET?
Send din ansøgning senest onsdag den 12. februar 2025. I din ansøgning beder vi dig forholde dig til følgende spørgsmål: 

  • Hvorfor har du valgt at søge en stilling som kontorelev hos os?
  • Hvilke personlige kompetencer kan du bringe i spil?
  • Hvilke faglige kompetencer fra fx fritidsjobs kan du drage fordel af?
  • Hvad forventer du af os som din arbejdsplads?

Vi glæder os til at høre fra dig! Samtaler afholdes løbende og senest onsdag den 26. februar 2025.

DIN UDDANNELSESBAGGRUND
Du har bestået eller forventer at bestå én af nedenstående: 

  • EUX Business (kontorlinjen) eller HHX
  • HTX, STX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb med retningen kontor fra handelsskolen
  • HG2 (kontorlinjen)

Alle ansøgere over 25 år skal medsende en realkompetencevurdering med deres ansøgning.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Du ansættes som kontorelev pr. 1. september 2025. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokostpause. Løn er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

YDERLIGERE INFO
Ønsker du at vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Jane Sanden på tlf. 2725 8516.

OM AALBORG HANDELSSKOLE
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Nordjylland
Kontorelev
Aalborg
Kontor og administration
Nordjylland
Kontor og administration
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Professionshøjskolen UCN

    UCN søger kontorelever til studiekontoret

    Fuldtid

    Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Badehusvej 17, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Vodskovvej 17, 9310 Vodskov, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fra lederspire til seriøst god leder – Bliv ledertrainee i SuperBrugsen Vodskov Er du ambitiøs omkring at blive leder? Vil du på vilde skoleophold, der rykker dine grænser og giver dig venner for live... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Udløber snart

    Fuldtid

    Nøvlingvej 25, 9260 Gistrup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Få en lederkarriere, der ikke er en hyldevare. Bliv ledertrainee i SuperBrugsen Gistrup! Er du klar til at bruge 2 år i skole og praktik på at lære vanvittigt meget om salg og ledelse? Skabe venskaber... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job