Kingo er førende inden for effektivt og miljørigtigt nedbrydnings- og renoveringsarbejde i hele landet.
Til vores afdeling for totalnedbrydning søger vi en formand til projekter i Aarhus-området.
Du tager ejerskab af sine projekter og er god til at motivere sit team. Du er vant til selv at tage fat og vise vejen for dine folk.
Som formand sørger du for en sikker og effektiv gennemførelse af opgaverne. Du får ansvaret for den daglige styring af opgaver og medarbejdere på pladsen, i tæt samarbejde med projektchefen.
Du går forrest og samler teamet:
Vi søger en kollega, der er god til at kommunikere og holder den gode – men tydelige – tone i en travl hverdag. Du har gode samarbejdsevner, en naturlig autoritet og engagerer dig i dine folk. Du er klar på, at dagligdagen byder på forandringer og er ikke bange for at tage en beslutning. Samtidig kan du strukturere din arbejdsdag og følger gerne aftalte procedurer.
Derudover har du:
✔ Erfaring som formand fra nedrivning, entreprenør, landbrug eller byggeri
✔ Flair for IT, herunder brug af smartphone og tablet
✔ Erfaring med håndtering af værktøj og kan køre forskellige maskiner
✔ Kørekort (krav)
✔ Asbestbevis, teleskoplæsser og varmt arbejde bevis er en fordel
✔ Evnen til at læse og forstå tegninger – eller motivation for at lære det
✔ Dansk- og engelskkundskaber i tale
Har du allerede formands- eller nedriveruddannelsen vil det være en fordel – ellers investerer Kingo A/S gerne i din uddannelse.
Dine primære opgaver bliver at:
🔹 Udarbejde ugeplaner og sikre den daglige planlægning af opgavernes udførelse
🔹 Føre tilsyn med arbejdets udførelse, sikkerhed og kvalitet
🔹 Sikre dokumentation på projektet
🔹 Gennemgå sikkerhedsinstruktion for medarbejdere på pladsen og sikre, at de har de nødvendige uddannelser/certifikater
🔹 Styring af maskiner og værktøj samt bestilling af materialer
🔹 Opfølgning/rapportering på tid og økonomi
Kingo tilbyder et spændende job i en branche i vækst:
Alle nedrivningsopgaver er forskellige, og derfor vil du altid møde nye udfordringer. Stillingen er på 37 timer/uge – der kan forekomme overtid. Du får stor fleksibilitet og frihed i jobbet, da du selv er med til at planlægge din hverdag.
Kingo investerer gerne i din udvikling via kurser, sparring med kompetente kolleger samt en langsigtet plan for din karriere. Du vil starte med et grundigt oplæringsforløb, der tager udgangspunkt i dine kompetencer.
Hos Kingo er der en positiv kultur, hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Vi prioriterer, at alle går glade på arbejde hver dag. Der afholdes Formandsdage med undervisning og sociale arrangementer.
Ansøgning:
Dit RekrutteringsTeam hjælper Kingo med denne rekruttering. Ansøg jobbet via knappen ”søg dette job” nederst. Der bliver indkaldt til samtaler løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Heidi Dalkjær Simonsen på tlf. 51880804 eller [email protected].
Om Kingo:
Kingo er Danmarks førende miljøbevidste nedrivningsvirksomhed med mere end 65 års erfaring i branchen. Vi har hovedsæde i Silkeborg samt afdelinger fordelt over hele Danmark. Der er tale om en branche i vækst, hvor stadigt skærpede krav giver nye udfordringer. Kingo bidrager aktivt til branchens fortsatte udvikling og har gjort det i årevis.
Vi løser miljøsanerings- og nedrivningsopgaver, der spænder fra mindre renoveringer til store totalnedbrydninger, herunder skrot- og demonteringsopgaver. Vi er en stor og veletableret organisation med et godt bagland af specialister, der er parate til at hjælpe og støtte op om entrepriserne.
Vi lægger stor vægt på at sikre miljøvenlig nedrivning, der skaber plads til nyt byggeri og en grønnere fremtid. Kingo er ISO-certificeret, og både kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø er områder, som prioriteres højt. Vi er førende i graden af genbrug og genanvendelse af byggematerialer og bidrager derigennem aktivt til at nedbringe ressourcespildet. Vi arbejder konstant for øget genbrug af materialer i deres oprindelige form. Se mere på www.kingo.biz
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir