1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Aarhus

Gellerup Kirke

Kirke- kulturmedarbejder ved Gellerup Kirke

Fuldtid

Permanent

Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2657601
|
Indrykket for 4 dage siden

En stilling som kirke- og kulturmedarbejder ved Gellerup Kirke, Gellerup Sogn er ledig pr. 1. september 2024.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Ansættelse sker ved Gellerup Sogns Menighedsråd beliggende i Gellerup, Aarhus 

Gellerup Kirke søger en engageret holdspiller og værdibærer med hjerte for mennesker og relationer. Vi søger en kirke- og kulturmedarbejder, som sammen med menighed, frivillige, menighedsråd og kolleger vil videreudvikle Gellerup Kirke som netværkskirke og som en levende, mangfoldig, favnende menighed – både indadtil i kirken og udadtil i lokalsamfundet. Vi er på vej ind i en visionsproces, som du bliver en del af, og som vil præge den måde, vi er kirke på i de kommende år. 

 

Dine arbejdsområder: 

- Tovholder for kirkens diakonale arbejdsområder. 

- Fremme internationale og interkulturelle perspektiver, skabe fællesskab på tværs af kulturelle og trosmæssiges baggrunde, og styrke Gellerup Kirkes deltagelse i et mangfoldigt lokalområde. 

- Bygge netværk og understøtte frivilligt engagement. 

- Organisere, understøtte og deltage i aktiviteter målrettet forskellige målgrupper med fokus på at skabe inkluderende fællesskaber. 

- Tovholder for kirkens PR og kommunikation, herunder sociale medier, kirkeblad, layout, foto etc. 

- Være en central figur og værdibærer i udviklingen af Gellerup Kirke som en netværkskirke i tæt samarbejde med menighed, netværk, menighedsråd og kolleger. 

 

Dine kompetencer: 

- Du har et stort hjerte for mennesker. Du har et diakonalt værdikompas. Du ser relationsarbejde som en kerneopgave. Du har hjerte for at se mennesker med en sårbarhed i deres liv, og sans for at inddrage mennesker i fællesskaber. 

- Du brænder for tværkulturelt arbejde og mangfoldige fællesskaber, hvor vi danner fællesskaber på tværs af kulturer, etnicitet, sprog, kirkeretning eller religiøsitet. 

- Du befinder dig godt i eksistentielle samtaler om tro og tvivl, og kan i ord og handling formidle evangeliet til forskellige målgrupper. 

- Du har erfaring med ledelse af frivillige, og trives i et mangfoldigt arbejdsfællesskab, hvor du ser dig selv som et vigtigt omdrejningspunkt i, at så mange som muligt bidrager til fællesskabet. 

- Relevant uddannelsesmæssig baggrund med kompetencer og erfaring med eksempelvis diakoni, socialt arbejde, kirkeligt arbejde, kommunikation og frivilligledelse. 

- Du har overblik, er tydelig, og er dygtig til at strukturere egen tid. Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for forskellige projekter og arrangementer. 

- Du føler dig hjemme i folkekirken og kan identificere dig med og se dig selv i Gellerup Kirkes vision, vores menighedssyn og vores grundværdier, og du ser dig selv som værdibærer i at udvikle Gellerup Kirke. 

Vi tilbyder: 

En central rolle i et engageret og dynamisk arbejdsmiljø i et levende hus. 

Mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver i tæt samarbejde med et dedikeret team af kolleger - herunder præster, organist, kirkekoordinator, kirketjenere og en kirke-kulturmedarbejder-kollega. 

Et positivt og respektfuldt samarbejde med frivillige og kolleger. 

 

Gellerup Kirkes vision 

At være en kirke der: 

- har Jesus Kristus i centrum 

Gennem forkyndelse og omsorg at pege på Guds betingelsesløse kærlighed til den enkelte og invitere til et fællesskab, der har Guds søn, Jesus Kristus, i centrum. 

- er båret af fællesskab 

At give den enkeltes og menighedens liv og tro plads og udtryk i gudstjenesten og i åbne fællesskaber. 

- er engageret i verden 

At være en vedkommende og miljøbevidst storbykirke, der er engageret i den verden, vi er en del af. 

 

 

Generelt: 

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. 

Menighedsrådet indhenter børneattest. 

Der vil være en prøvetid på 3 måneder. 

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 10. August kl. 12.00 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 15. august (Eftermiddag / Aften) i Gellerup Kirke. 

Ansættelsen pr. 1. september eller snarest derefter. 

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Sognepræst Niels Hviid / 30319119 

Sognepræst Karen Huus / 20228328 

Kontaktperson Rasmus Bach Ottosen / 22475763 

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected] 

 

 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. 

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. 

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere / kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet. 

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. – 482.873,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 982,00 kr. (nutidskroner) pr. år. 

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Formidler
Aarhus
Formidler
Midtjylland
Marketing
Aarhus
Marketing
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Carelink Analyse og Udvikling Aarhus

    Erfaren chefkonsulent til udvikling på socialområdet

    Fuldtid

    Nørre Allé 70F, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job