1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Brøndby

BRØNDBY STRAND MENIGHEDSRÅD

Kirke- og Kulturmedarbejder i aktiv kirke på Vestegnen

Fuldtid

Permanent

Brøndby Strand Centrum 90, 2660 Brøndby Strand, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2791610
|
Indrykket for 6 dage siden
KIRKE- OG KULTURMEDARBEJDER VED BRØNDBY STRAND KIRKE: Da vores nuværende medarbejder gennem 13 år har planlagt at gå på pension, søger vi en ny fuldtidsmedarbejder (37 t/uge) fordelt på kirke- og kulturmedarbejder (80%) og kirketjener (20%) ved Brøndby Strand Kirke til ansættelse pr. 1. april 2025 eller snarest derefter. Der vil være et overlap med vores nuværende medarbejder.   Vær med til at åbne dørene for sognets mange engagerede mennesker og bliv en del af et team, der brænder for vores lokale kirke med en fælles vision om, at Brøndby Strand Kirke skaber åbne og givende fællesskaber.   Vi søger en fleksibel kirke- og kulturmedarbejder og kirketjener, som kan indgå både socialt og professionelt i vores medarbejderstab og i samspillet med kirkens mange frivillige. Medarbejdergruppen arbejder godt sammen på tværs af faggrupper om at udføre de daglige opgaver i Brøndby Strand Kirke.  Har du tidligere erfaring som kirke- og kulturmedarbejder, eller som frivillig i folkekirken er det en fordel, men vigtigst er det, at du er loyal mod Folkekirkens grundlag og har ønske om at deltage i kirkens arbejde. Du skal i løbet af de første 2 år af ansættelsen gennemgå kirke- og kulturmedarbejder uddannelsen, hvis du ikke allerede har den eller anden relevant uddannelse.    ARBEJDET FALDER INDENFOR FØLGENDE TO HOVEDOMRÅDER: 80 % af stillingen Kirke og kulturmedarbejder: • Videreførelse og videreudvikling af kirkens diakonale arbejde, herunder: o Arbejdet med udsatte børnefamilier o Spisestuen (koordinering af bespisning af op til 80 deltagere hver 14 dag) o Pleje af frivillige o Samskabelse (samarbejde med kommune og andre aktører) o Julestue, julehjælp, juleaften o Fundraising • Kirkelig undervisning (minikonfirmander og spaghettigudstjenester)   20% af stillingen Kirketjener: • Hver 4. weekend kirketjeneste og dertil kommer tjeneste i bl. a. påske, pinse og jul. Herunder at klargøre til og medvirke som kirketjener ved søndagsgudstjenester (inkl. uddeling af nadver) og øvrige kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, vielse begravelse/bisættelse – og andre gudstjenester). • Opstilling af borde, borddækning, opvask og lignende i forbindelse med diverse aktiviteter i kirkens mødelokaler. • Indkøb i samarbejde med øvrige ansatte. • Diverse ikke-planlagte opgaver vil forekomme.   Vi forventer at: • Du har erfaring med socialt/diakonalt arbejde. • Du er fortrolig med den kristne tro og folkekirken. • Du er imødekommende, venlig og serviceminded. • Du er ansvarsbevidst og har ordenssans. • Du arbejder selvstændigt, har er godt overblik, kan planlægge og koordinere opgaver.  • Du kan have flere bolde i luften. • Du er omgængelig, initiativrig og nysgerrig. • Du kan bevare overblikket – også i hektiske perioder. • Du kan indgå i et godt samarbejde med en bred vifte af frivillige. • Kan se dig selv som en del af fællesskabet.   Jobbet er varieret og består af faste daglige, ugentlige og årstidsbestemte opgaver. Kirketjeneste er hver 4. weekend. Kirketjeneste i helligdage og om aftenen fordeles mellem fuldtids kirketjener og kirketjenervikar. Din nærmeste leder er Brøndby Strand Kirkes daglige leder. Brøndby Strand Sogn har mange forskellige aktiviteter, herunder gudstjenester og børnegudstjeneste, koncerter, babysalmesang, konfirmandundervisning, børne- og voksenkor, foredrag samt møder af forskellig karakter. Du skal derfor være parat til at være imødekommende overfor mennesker i alle aldre.   VI TILBYDER: • en god arbejdsplads, hvor vi sammen danner rammerne om det kirkelige liv i sognet. • et nært samarbejde med kirkens øvrige medarbejdere og de mange frivillige. • et spændende og selvstændigt job med en bred vifte af opgaver. • et tværfagligt miljø med fokus på samspil og ejerskab.   ANSÆTTELSESVILKÅR: Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk   Medarbejdere, der opfylder uddannelseskravet (Se§ 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.) eller har gennemført den obligatoriske uddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet. 338.012 kr. – 482.873 kr. (nutidskroner). Fikspunktet 354.107 kr. (nutidskroner). Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00kr. – 426.538,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner).  Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,33 (nutidskroner). Der er OK-tillæg på 982,45 kr. (nutidskroner).   Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu fagforeningen. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 37/37. Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til daglig leder Elisabeth Krarup de Medeiros tlf.: 6116 0037 eller på mail: [email protected]. Desuden er det muligt at kontakte kirkens nuværende kirke- og kulturmedarbejder Jette Hansen på tlf: 2941 4350. Ansøgningen sendes elektronisk til kontaktperson Frieda Petersen på mail [email protected] Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest fredag d. 3. januar 2025 kl. 23.59.   Ansættelsessamtaler forventes afholdt i tidsrummet  1. runde samtaler: Onsdag 15/1 kl. 16.30 – 20.00 og torsdag 16/1 kl. 16.30 – 20.00.  2. runde samtaler: Onsdag 22/1 kl. 17.00 – 19.00.   Menighedsrådet kan oplyse, at der efter aftale vil blive indhentet referencer og børneattest. Brøndby Strand Sogn ligger i Brøndby Kommune og har godt 14.000 indbyggere, hvoraf ca. 4.200 er medlemmer af Folkekirken. Brøndby Strand Kirke er opført i 1984 med en tilbygning opført i 2020 og er omdrejningspunktet for et særdeles aktivt gudstjeneste- og kirkeliv, og kirken deltager som en social entreprenør i mange lokale aktiviteter. Kirken ligger centralt i byen lige ved siden af Brøndby Strand S-tog.  Se yderligere informationer om Brøndby Strand Sogn og sognets aktiviteter på www.brondbystrandkirke.dk                          

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kirketjener
Brøndby
Kirketjener
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
Brøndby
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nygårdskirkens Menighedsråd

    Pligtopfyldende og udadvendt kirketjener

    Deltid

    Brøndby Nord Vej 71, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job