Kirkegårdsleder søges til Lundtofte sogns kirkegård med tiltrædelse 1/5-2025
Lundtofte sogns menighedsråd søger en kirkegårdsleder til den daglige drift af kirkegården, da vores nuværende kirkegårdsleder har fundet nye udfordringer.
Lundtofte kirkegård består af en traditionel kirkegård på ca. 2 Ha samt arealer omkring sognegård og en kirkesal i Geels med tilhørende have. Herudover er der 3 præsteboliger, som kirkegården helt eller delvist vedligeholder. Personalet på kirkegården består af 4 helårshverv samt en elev.
Vi søger en ambitiøs og gerne erfaren kirkegårdsleder med en grøn faglig uddannelse. Vi er både Grøn kirke og Grøn kirkegård og forventer en fortsat udvikling i den grønne retning. Menighedsrådet har desuden vedtaget en udviklingsplan for kirkegården, som afventer godkendelse fra stift og provsti.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø og samarbejde på tværs af faggrupper meget højt og afholder løbende fælles personalearrangementer.
Dine kerneopgaver vil bestå af:
· Alt arbejde omkring kirkegården og dens personale, herunder afholdelse af MUS.
· Ansættelser/afskedigelser i samarbejde med løn- og personaleudvalget.
· Daglig ledelse af gartnere med opgaveplanlægning og fordeling.
· Indkøb, tilbudsindhentning og samarbejde med eksterne håndværkere mv.
· Vedligeholdelse af bygninger og maskiner.
· Betjening af kirkegårdens brugere med salg af gravsteder og aftaler om anlæg, vedligehold mv.
· Alt administrativt arbejde i Brandsoft med registrering, fakturering, kortopdatering mv.
Der anvendes Plantid til registrering af arbejdstid.
· Udvikling af kirkegården og personalet.
· Budgetplanlægning i samarbejde med administrationslederen/menighedsrådet, samt opfølgning og
overholdelse.
· Deltagelse i menighedsrådsmøder.
· Medlem af Kirke- og kirkegårdsudvalg, Arbejdsmiljøudvalget, Løn- og personaleudvalget, samt Grøn kirke
udvalget.
Vi forestiller os, at du:
· Har en baggrund som anlægsgartner, urban landskabsingeniør eller anden relevant grøn uddannelse –
og solid erfaring med pleje af grønne områder.
· Er fagligt nysgerrig, har æstetisk sans og holder dig løbende ajour.
· Har erfaring med ledelse og positiv kommunikation.
· Er god til at uddelegere ansvar, arbejder systematisk og bevarer overblikket i en travl hverdag.
· Er serviceminded og kan kommunikere respektfuldt med besøgende og pårørende.
· Er stærk i brugen af IT og har regnskabsforståelse og økonomisk sans.
· Er en engageret og positiv kirkegårdsleder, som er samarbejdsvillig både med menighedsråd og alle
medarbejdere ved kirkegård og kirke.
Vi tilbyder:
· En velfungerende arbejdsplads og kirkegård
· Engagerede medarbejdere
· Godt samarbejde på tværs af faggrupper og med menighedsråd
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ansættelse sker som kirkegårdsleder i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkegårdsledere, store administrationschefer, og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10’s forhandlingsområde. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk eller på dette link: Cirkulære om organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10s forhandlingsområde
FDK - Foreningen af Danske Kirkegårdsledere er forhandlingsberettiget fagforening.
Årslønnen er 362.000 kr. i 31.03.12 niveau svarende til 446.380 kr. for en fuldtidsstilling pr. 01.04.2024. Ud over lønnen ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4 %. pr. 01.04.2025 Derudover kan der i forbindelse med ansættelsen ske en lønforhandling (kvalifikations- og funktionstillæg).
Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere i folkekirken har ret til at bevare deres tjenestemandsansættelse ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidig stilling. Der vil i så fald skulle foretages en klassificering af stillingen.
Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid. Ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer.
Ved yderligere spørgsmål til stillingen kan administrationsleder Helle Bjørn eller kirkegårdsleder Benedikte Rose kontaktes på tlf. eller mail.
Helle Bjørn: tlf. 30 41 14 66 Mail: [email protected]
Benedikte Rose: tlf. 45200122 Mail: [email protected]
Du bedes sende din ansøgning og CV til [email protected] senest den 23. marts 2025.
Vi forventer af holde samtaler onsdag, den 26. marts og torsdag, den 27. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir