1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
UDLØBET

Kirken i Ørestad

Kirkekorsangere søges til Kirken i Ørestad

Deltid

Permanent

Robert Jacobsens Vej 72, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2702171
|
Indrykket for 22 dage siden

Kirken i Ørestad vil gerne være kirke på en åben, udadvendt og fordomsfri måde, som taler til de mange forskellige folk og kulturer, der findes i Ørestad. Musik er et væsentligt element i vores måde at lave kirke på, og vi omfavner mange forskellige musikgenrer – både klassisk og rytmisk musik.

Vi ønsker nu at styrke kirkens musikalske profil ved at fastansætte tre sangere på fast månedsløn. Kirkens pianist indgår selv som tenor i motetter.

Det tilbyder vi
Som sanger i Kirken i Ørestad bliver du en del af et kreativt miljø, hvor kirken og dens rolle konstant udfordres og nytænkes. Som medlem af kirkens kor bidrager du til, at gudstjenester og kirkelige handlinger forløber professionelt og nærværende. Rammerne er brede, og vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Men vi stiller også krav.

Det forventer vi
Vi forventer, at du er musikalsk ambitiøs, og at du løbende vedligeholder og udvikler din stemme. Du har et solidt kendskab til danske salmer og kan uden videre synge fra bladet. Du skal regne med, at der - ud over motetter – også synges nye/mindre kendte salmer/sange, som vi forventer, at du selv forbereder før tjenesten i kirken, hvis der bliver behov for det. Vi håber også, at du har lyst til at bidrage med mindre solistiske indslag.

Du medvirker ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter i kirken, menighedslokaler og andre tjenestesteder, fx andre kirker, plejehjem og på fælleden. Ved nogle af tjenesterne vil der fast kun være én sanger - og desuden må du regne med efter omstændighederne at komme til at være enesanger på andre tjenester.

Tjenestepligtens omfang
Du har pligt til at møde til de prøver, der er fastsat af pianisten (korlederen). Der er fast forprøve før højmessen og herudover kan der blive forprøver i op til ti øvrige tjenester i løbet af et år.

Du kan forvente, at omfanget af tjenester i løbet af et kalenderår er 60 højmesser samt 61 andre kirkelige handlinger/tjenester, sangaftner, møder, etc. Hertil kommer årlige 3-timers korprøver. Den sidste søndag i hver måned er fridag for sangerne, da der er jazz-højmesse.

Lønnen er fastsat, så du herudover står til rådighed i et omfang, så antallet af tjenester kan overskrides med indtil 5%.

Aflønning
Lønnen udgør månedligt kr. 7.200,00 inkl. vederlag for det antal tjenester, hvor kirkekorsangeren står til rådighed, se under ”Tjenestepligtens omfang”.

Lønnen udbetales månedsvis bagud.

Ferie og tjenestefrihed
Du er berettiget til 5-ugers ferie efter ferielovens bestemmelser. Korlederen fastlægger korets ferieplan i samråd med kirkekorsangerne. Ferien planlægges under hensyn til tjenesten i kirken. Du kan som udgangspunkt ikke regne med at holde ferie under kirkens store højtider (advent, jul, påske og pinse). Der er løn under sygdom.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysning om stillingens indhold og løn kan fås hos pianist Christian Berg, telefon 61 66 45 93, mail: [email protected]

Send din ansøgning med relevante bilag som én samlet pdf til [email protected] Der indkaldes til samtale/prøvesyngning løbende.

Islands Brygges Sogn er med mere end 41.000 indbyggere landets næststørste. Det strækker sig fra den ældre del af byen omkring Hans Tausens Kirke og til Ørestad med den midlertidige kirke, Kirken i Ørestad. Den 1. december 2024 udskilles et helt nyt sogn, Ørestad Sogn, og i 2026 forventer vi at kunne indvie en helt ny, moderne kirkebygning tegnet af Henning Larsens Tegnestue.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sanger
København
Sanger
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
København
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Højdevangskirken

    Højdevangskirken kalder

    Deltid

    Irlandsvej 45, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Deltid

    August Bournonvilles Passage 8, 1050 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1357 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Vesterbrogade 3, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job