Om jobbet:
ELSKER du at lave sund og nærende mad og har du samtidig skruet hænderne rigtigt på?
Kan du se dig selv og dine kolleger skabe ro og trygge rammer for mennesker med hjemløshed, misbrug, ensomhed og psykiske lidelser?
Kirkens Korshærs Forsorgstilbud Aarhus søger en køkken/service medarbejder med start snarest muligt.
Kirkens Korshærs varmestue Spor 7 (Thomas Koppels gade 51, 8000 Aarhus C) dækker fundamentale som behov varme, et måltid mad, et bad, rent tøj og hvile.
Herberget Tre Ege (Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand) er en boform/ døgntilbud under Servicelovens § 110. Målgruppen er hjemløse og socialt udsatte mennesker over 18 år, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for et botilbud samt tilbud om støtte, omsorg og efterfølgende hjælp til selvhjælp.
Fælles for disse tilbud er, at vi arbejder efter Housing First principperne og Kirkens Korshær tilstræber at have den menneskelige omsorg, nærvær og respekt for de mennesker, der træder ind ad døren. Personalet er klar til en god samtale, rådgivning og støtte.
Der er tale om en stilling med god variation i de daglige arbejdsrutiner. Du vil sammen med 2 dygtige kolleger stå for driften af de 2 køkkener. Din base vil være på Tre Ege, men der afløses på Spor7 ved ferie og sygdom.
Derudover vil der være andre opgaver som fx. organisering og opdatering af vores tøjdepot, vores kælder og andre opgaver af praktisk karakter
Din profil:
- Du mestrer opgaver som madplaner, egenkontrol, rengøring og indkøb
- Du har et stærkt planlægningsgen og har mod på til tider at træffe hurtige beslutninger eller omstilling fx ved sygdom.
- Du sætter en ære i at producere mad af god kvalitet med blik for sund økonomi, også selvom du ikke altid selv har indflydelse på, hvilke madvarer du har til rådighed.
(Korshæren har forskellige aftaler om levering af madvarer fx Fødevarebanken) - Du kan stå for øvrige forplejningsopgaver i forbindelse med afholdelse af møder, kurser og Korshærsgudstjenester
- Du har gerne erfaring med at arbejde med eller omkring socialt udsatte grupper
- Du indgår i et tæt samarbejde med dine kolleger både på Spor 7, Tre Ege og øvrige tilbud i Kirkens Korshær Aarhus
- Du kan og har mod på at motivere og inddrage frivillige medarbejdere i de daglige køkkenopgaver, og til tider beboere, når det skønnes relevant og muligt
- Du har overblik og kan arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet, og du er indstillet på afbrydelser, da ikke to dage er ens
- Du har mod på opgaver af mere praktisk karakter også
Derfor skal du vælge os:
Du bliver en del af: - En faglig, værdibevidst og alsidig medarbejdergruppe med høj faglighed og stor erfaring
- En organisation i udvikling, hvor der er mulighed for at være bidragende i processen
- En arbejdsplads hvor kerneopgaven skal være i centrum, så vi støtter den enkelte borger bedst muligt
- Fokus på arbejdsmiljø og godt kollegialt samarbejde på tværs
- En loyal medarbejdergruppe med fokus på ordentlighed og gensidig respekt
- Høj grad af selvtilrettelæggelse i det daglige arbejde
- Et uhøjtideligt og humoristisk arbejdsmiljø
- Et grundigt introforløb
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Susanne Espersen på telefon +4524832675.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 19-02-2025
Vi forventer, at samtaler finder sted den 24.2.2025
Om os
Kirkens Korshær har rødder i den danske folkekirke og har ideologisk udgangspunkt i de kristne grundværdier. Tre Ege har driftsoverenskomst med Århus Kommune. Vi forventer at du kan se dig selv som en del af Kirkens Korshærs værdier: Omsorg nærvær og respekt, ligeså Aarhus Kommunes værdier: Troværdighed, respekt og engagement.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
19-02-2025