Stillingsopslag som Kirkesanger
En stilling som kirkesanger ved Hørdum og Skyum Kirke er ledig tidligst pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 6 timer pr. uge. Stillingen kan indeholde 1,5 timers kirketjenerfunktion pr. uge ud over de 6 timer hvis man har lyst til det, men det er ikke noget krav.
Hørdum og Skyum Sogne har 1.351 indbyggere i alt. Sognene er kendetegnet ved Skyum Kirke og Hørdum Kirke, to super flotte middelalderkirker, der virkelig har noget at byde på. Begge kirker har rigtig gode orgler, så musikken er altid i top. Hørdum Kirke er især kendt for sin fantastiske akustik, så det er bare det perfekte sted til koncerter og musikarrangementer. Udover det, er de begge nogle kulturelle perler, der viser områdets rige historie og traditioner.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
- Bede ind- og udgangsbøn
- Synge for ved gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger i weekender, som f.eks. vielser og dåb.
- Begravelser både hverdage og lørdage
Vi forventer, at du:
- Er fortrolig med gudstjenester og arrangementer i folkekirken
- Har en rolig fysisk fremtræden som sanger
- Viser interesse for de øvrige kirkegængere i form af nærvær
- Et pænt sprog / god omgangstone og pæn fremtoning
- Loyalitet i forhold til, hvad vi som kirke samles om
- Har gode samarbejdsevner med præster, kirketjener, organister om de kirkelige arbejdsopgaver
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen for en fuldtidsstilling aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør for en fuldtidsstilling årligt 24.193,00 kr.(nutidskroner).
OK tillæg for en fuldtidsstilling er på 1.044,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontaktperson Ivan Bjerregaard på 24 83 73 53 / [email protected].
Ansøgningen med relevante bilag sendes til [email protected].
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 8/2.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir