Tiltrædelse den 1. marts 2025.
Vi søger en dygtig kirkesanger til en deltidsstilling ved Elsted Kirke.
Vores to kirkesangere indgår i et samarbejde, hvor man deles om de ca. 130 tjenester vi har årligt ved Elsted Kirke. Arbejdstiden tilrettelægges som udgangspunkt med tjenester hver anden uge. Denne stilling dækker tjenesterne i de lige uger.
Kirkesangerne understøtter fællessangen - og medvirker til at styrke kirkegængerne i at synge sammen. Vi ser gerne, at du har kendskab til, og forståelse for den særlige genre, kirkemusikken er, og er interesseret i at være med til at gøre gudstjenesten musikalsk stemningsfuld og inddragende for menigheden. Vi lægger vægt på en god sangstemme og gode musikalske forudsætninger i øvrigt, herunder nodekendskab samt gode samarbejdsevner.
Kirkesangerne beder indgangs- og udgangsbøn, bistår ved nadveruddelingen og medvirker også ved andre kirkemusikalske opgaver ved kirken i samarbejder med organisten og kirkens præster.
Elsted Sogn har ca. 5.000 indbyggere og ca. 3.900 folkekirkemedlemmer. Til sognet, der er en del af en større forstad til Aarhus, hører middelalderkirken Elsted Kirke. Hertil kommer en sognegård med kirkekontor og mødelokaler. Kirken har pt. 10. ansatte.
Du skal have mulighed for at stå til rådighed for kirkelige handlinger i de lige uger, samt i de ulige ved vikardækning af kollegaen.
Rådighedstiden er placeret på hverdage og lørdage kl. 11.00, kl. 13.00 og kl. 15.00. Vi har omkring 45-50 kirkelige handlinger årligt.
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Har du lyst til at høre mere er du velkommen til at kontakte organist Haruko Suzuki-Hoejrup på 5350 0619.
Ansøgning med relevante bilag sendes via "Ansøg"
Ansøgningsfristen: Søndag d. 26. januar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler og prøvesyngninger i uge 5 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir