Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor samarbejde og arbejdsglæde vægter højt?
Har du lyst og mod til at indgå i meningsfyldte dage med kolleger og et menighedsråd, for hvem trivsel og et aktivt og levende kirkemiljø, prioriteres?
Så kunne dette være stillingen for dig.
Skive sogn med Skive kirke, Vor Frue kirke og Sognegården vil være dit arbejdsdomæne sammen med to andre kirketjenere og fire unge servicemedarbejdere.
Stillingen som kirketjener ved Skive sogn er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller gerne tidligere.
Stillingen er på 12 timer pr. uge.
Som kirketjener varetager du følgende opgaver:
· Praktisk kirketjeneste ved højmesser, kirkelige handlinger og andre arrangementer.
· Klargøring af lokaler i Sognegården og kirkerne i forbindelse med de forskellige aktiviteter, samt efterfølgende oprydning.
· Opstilling af borde og stole og andre opgaver af praktisk karakter.
· Rengørings- og vedligeholdelsesopgaver i kirkerne og Sognegård.
· Indkøb af diverse varer og forbrugsmaterialer.
· Betjene kirkernes klimaanlæg, klokkestyring, lyd-, video- og IT-udstyr.
Da sognet har mange aktiviteter vil arbejde på skæve tidspunkter forekomme. Nogle perioder af året er travle mens andre er mere stille, og det indrettes arbejdet efter.
I samarbejde med dine kirketjenerkolleger er du selv med til at lægge arbejds- og vagtplan og fordele kirketjenesterne i weekenden.
Vi søger en kollega og medarbejder, der:
· Tager imødekommende imod kirkens gæster i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer.
· At du har et godt overblik, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og struktureret.
· At du naturligt og empatisk kan møde mennesker i kirken i sorg og glæde
· Er fleksibel og kan indrette dine indsatser efter de skiftende behov.
· Har fysiske kræfter til rengøring, opstilling af borde/stole og lignende.
· Har It kendskab på brugerniveau.
· At du er indstillet på skiftende arbejdstider samt aften og weekendarbejde
· Har en positiv indstilling og kendskab til Folkekirken.
· Du kan være flexjobber eller efterlønner
Det er en betingelse for ansættelse, at den 5-ugers obligatoriske uddannelse for kirketjenere gennemføres inden for de første to år af ansættelsen, hvis du ikke allerede har den.
Skive sogn har godt 8000 medlemmer. Medarbejderstaben består af kirkekontorleder, kordegne, organister, kirkesanger, kirke- og kulturmedarbejder og kirketjenere. Hertil kommer tre præster, et menighedsråd på 13 valgte medlemmer og en flok af gode frivillige.Du kan læse mere om Skive sogn på www.skivesogn.dk eller du kan finde os på Facebook og Instagram.
Ansættelse sker ved Skive sogns menighedsråd beliggende Reberbanen 19, 7800 Skive.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819,00 kr. – 394.347,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819,00 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.860,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.351,00 kr. (nutidskroner) pr. år.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkekontorleder Gunnar Poulsen, tlf 97520146 eller kontaktperson Ida Götke tlf: 20480689
Ansøgningen med relevante bilag sendes til [email protected].
Og ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest mandag den 17. marts kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 21. marts 2025.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir