1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Esbjerg

Treenigheds Sogns Menighedsråd

Kirketjener søges

Fuldtid

Permanent

Grådybet 23, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812717
|
Indrykket for 5 dage siden

En stilling som kirketjener ved Treenigheds sogn er ledig fra 1. marts eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Treenigheds Sogns Menighedsråd søger en dygtig og energisk kirketjener på fuld tid.

Det forventes, at du er venlig og imødekommende, samt ser en glæde i at kunne betjene alle, som henvender sig. Opgaverne, som skal løses i dag, er ikke nødvendigvis de samme om 6 måneder, da vi er en kirke i stadig forandring. Du vil altså være med til at skabe, vedligeholde og udvikle et stort sogn.

Der vil naturligvis være oplæring, så du kan føle dig tryg i arbejdet.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden indbefatter også aften, helligedage og weekendvagter (hver anden weekend må påregnes).

Vi tilbyder: 
Et stort og aktivt bysogn med en moderne kirke fra 1961. Et positivt arbejdsmiljø med kollegaer, der er villige til at række og tænke udover egne faggrænser, og hvor humor ofte er en del af hverdagen.

Et sogn med mange forskellige mennesker og mange aktiviteter.
Stor indflydelse på eget arbejde og løbende efteruddannelse.

Vi forventer:
En dygtig, samarbejdsorienteret kirketjener, som kan bistå kollegaer og menighedsråd med at få alle opgaver løst til gavn og glæde for sognets menighed. Det er derfor vigtigt, at du er god til mennesker og er klar til fysisk arbejde.

De primære opgaver i stillingen er:

  •         Kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger
  •         Rengøring og klargøring af kirke og menighedslokaler
  •         Deltage i forberedelse og afvikling af arrangementer
  •         Vedligeholde kirkens grønne områder.
  •         Tilse kirkens lokaler og foretage småreparationer som f.eks. at skifte en pære.
  •         Planlægge reparationer af forskellig art, forestå kontakt til håndværkere.
  •         I stillingen indgår en mindre del kirke- kulturarbejder (ca. 20 %) efter nærmere aftale.
  •         Omstillingsparat til nye opgaver.

Ansættelsen og løn:
Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem finansministeriet & offentlige ansattes organisationer (OAO-S) og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalen kan ses på www.Folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. – 394.347 (nutidskroner, pr. 1/10-2024).

Fikspunktet er årligt 305.819 kr. (nutidskroner, pr. 1/10-2024)

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 28.859,57. (nutidskroner, pr. 1/10-24).

Menighedsrådets forslag til løn forhandles ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Endelig aftale om indplacering i lønintervalet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening på baggrund af ansøgers kvalifikationer til stillingen.

Flere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: menighedsrådsformand Peter Hundebøll, tlf. 2944 3999, ledende kordegn Lisbeth H. Munck, tlf. 7512 9373, eller hos en af kirkens sognepræster: Morten Sørensen, tlf. 2148 9937 eller Charlotte T. Gade, tlf. 5088 2071.

Ansøgningen med relevante bilag kan kun sendes til [email protected] eller til Treenigheds sogns menighedsråd, Grådybet 23, 6700 Esbjerg.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag, den 28. januar 2025 klokken 12:00. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag i uge 6.

Menighedsrådet kan oplyse at der indhentes referencer og børneattest. Ansættelsen sker på prøve de første 3 måneder.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kirketjener
Esbjerg
Kirketjener
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Esbjerg
Kunst, kultur og sport
Syddanmark

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job