1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Aarhus

HASLE MENIGHEDSRÅD

Kirketjener til Hasle Kirke, Aarhus

Deltid

Permanent

Viborgvej 158, 8210 Aarhus V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2802602
|
Indrykket for 6 dage siden

Vil du være en del af vores team, så har vi netop en ledig stilling som kirketjener ved Hasle Sogn, Aarhus. Stillingen er på 24-30 timer pr. uge afhængigt af nærmere aftale med start 1. februar 2025 eller hurtigst muligt. Der er også mulighed for at kombinere kirketjeneropgaverne med kommunikationsopgaver, og så vil timetallet blive justeret op.

Kan du sige ja til følgende kvalifikationer og interesser:
•    Kan møde kirkens brugere med åbenhed, tillid og interesse
•    Kan planlægge, tage initiativ og arbejde selvstændigt
•    Kan li’ at gøre rent, holde orden og dermed bidrage til at kirken og Sognehuset er nogle dejlige steder at opholde sig
•    Har et godt overblik, ordenssans, ansvarsfølelse og godt humør
•    Vægter at være en god kollega og har overskud til at møde mange forskellige brugere af Sognehuset og kirken
•    Være fleksibel i samarbejde og arbejdsopgaver med kirkens øvrige personale og med vores frivillige i Hasle Kirke
•    Kan i et vist omfang arbejde i skoleferier, weekender og aftener

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
•    Rengøring af kirke og Sognehus mm.
•    Deltagelse i gudstjenester på søndage og helligdage i en turnusordning med din faste kirketjenerkollega, foruden enkelte hverdagsgudstjenester
•    Deltagelse i kirkelige handlinger og arrangementer også på enkelte aftener
•    Medvirkende omkring koordinering og praktisk afvikling samt ansvarlig for diverse indkøb og klargøring af Sognehuset til interne og eksterne arrangementer
•    Tværfaglige ad hoc-opgaver
•    Deltage i dagligdagen med at gøre Hasle Kirke et rart sted af komme, hvor mennesker føler sig set og hørt

Hvis du også har flair for kommunikationsopgaver, vil det være muligt at kombinere kirketjeneropgaverne med disse. Det omfatter hjemmeside, nyhedsbreve, facebook/instagram, plakater, foldere, mm. Har du mod på det, og leder du efter et måske – næsten fuldtidsjob, så byd ind med hvad du kan, og så kan vi tale nærmere om det til en evt. samtale. Det er dog ikke et krav for at søge stillingen.

Vi tilbyder:
•    Et job, hvor detaljerne betyder noget
•    Et engageret team at sparre og samarbejde med i Hasle Kirke
•    Kontorfællesskab
•    Relevante kurser
•    Selvstændighed i jobbet og indflydelse på arbejdstider
•    Timetal aftales nærmere inden ansættelse

Hvem er vi:
•    Vi er en lille arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et godt team bestående af to præster, en daglig leder, to kirketjenere (hvoraf du vil være den ene), en organist, to kirke-kulturmedarbejdere, korister, børnekirkemedarbejdere og mindesamværsværter.
•    I menighedsrådet sidder 8 folkevalgte medlemmer foruden de 2 fødte medlemmer, præsterne.
•    Vi har kontorer i nogle dejlige bygninger fra 2016, som ligger i forlængelse af Sognehuset, der blev totalt renoveret samme år. Kirken er fra midten af 1100-tallet, og stedet emmer af ånd og levet liv.

Vores smukke kirke fra 1100-tallet med ca. 100 siddepladser har en omkringliggende kirkegård. Sognehuset er lyst, indbydende og flittigt brugt. Derudover er sognets aktiviteter præget af en række fællesskaber omkring et rigt koncertliv, sogneeftermiddage, fællesspisninger, og meget andet. Det er afgørende, at du kan identificere dig med Folkekirkens værdigrundlag og kan se dig selv som en del af teamet ved Hasle Kirke.

Ansættelse sker ved Hasle Sogns Menighedsråd beliggende Viborgvej 158, 8210 Aarhus V. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.819 kr. - 394.347 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 305.819.708 (nutidskroner). Hertil vil evt. komme et tillæg for kommunikationsopgaver. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
•    Daglig leder Sofie Lyng på 30680169 / [email protected] eller
•    Kontaktperson Else Marie Mølgaard Gejl på 22437281 / [email protected]

Ansøgningen med cv og relevante bilag sendes samlet i 1 PDF på mail til [email protected], Skriv "kirketjener" i emnefeltet.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 13. januar 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag d. 21. januar 2025.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kirketjener
Aarhus
Kirketjener
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Aarhus
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Gellerup Menighedsråd

    En stilling som kirketjener ved Gellerup Kirke, Gellerup Sogn er ledig pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter.

    Deltid

    Gudrunsvej 88, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Exners Plads 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

Søg efter andre job