1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Esbjerg

DUOS A/S

Klar til at skabe struktureret leg og støtte for en glad spilopmager?

Deltid

Permanent

6705 Esbjerg Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758521
|
Indrykket for 10 dage siden

Er du pædagogisk, struktureret og god til at aflæse signaler? Kan du give tryghed i både leg og udflugter, og er med på spas og løjer?

Om opgaven

Du vil være med til at skabe hyggelige og meningsfulde aktiviteter både i hjemmet og udendørs med en kreativ og sød 14-årig dreng med autisme. Det kan fx være ture til legepladsen, cykelture eller andre små udflugter. Sammen kan I spille spil, tegne, se film, løse opgaver, lave perler, bygge med LEGO, læse bøger, synge og spille musik. Han har brug for støtte til at få struktur på dagen og en sjælden gang imellem hjælp til bleskift. 

Han forstår alt, hvad man siger, men bruger selv få, nøje udvalgte ord til at kommunikere. Han elsker at lege og pjatte – og kan godt lide at lave lidt sjov med dem omkring sig. For at lege/drille kan finde på at smide ting væk eller som en impuls løbe afsted, hvilket kræver, at du er på tæerne. Han har ikke evnen til at risikovurdere og er derfor ikke trafiksikker, så på gåture er det nødvendigt at holde ham i hånden for at sikre hans sikkerhed. Han er vild med udendørs aktiviteter som cykling på side-by-side-cykel, legepladsbesøg og at lege med vand om sommeren.

På grund af hans autisme har han brug for tydelig kommunikation, struktur og klare rammer. Han er god til at fordybe sig, når en aktivitet fanger hans interesse, og han har brug for forudsigelighed og forberedelse ved skift og krav. Du vil hjælpe ham med at undgå uhensigtsmæssig stimming, som f.eks. at hive i løse tråde, og støtte ham i at undgå at ødelægge sit tøj.

Om dig

Vi søger en pædagog, pædagogisk assistent eller en person med erfaring inden for målgruppen. Det er vigtigt, at du er god til at aflæse hans signaler og forstår, når han er ude på at lave sjov og løjer. Du navigerer naturligt med tydelig kommunikation, struktur og forudsigelighed og formår at skabe en tryg ramme omkring ham. Da han ikke kan risikovurdere, skal du være opmærksom og hurtigt kunne reagere. Derudover må du meget gerne være kreativ, have masser af humor, og kendskab til ASF. Du må gerne være engelsktalende i denne stilling. 

Arbejdstid

16 timer pr. måned. 

6 timer lørdage eller søndage typisk hver anden weekend. Derudover kan der være enkelte hverdage hver anden uge, hvor du har en 2 timers vagt. 

Familien er fleksibel ift. hvornår og hvilke hverdage og weekender, som du kan hjælpe, så byd gerne ind med hvad der passer dig. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Esbjerg
Pædagog
Syddanmark
Undervisning og pædagogik
Esbjerg
Undervisning og pædagogik
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    DUOS A/S

    Bliv en rollemodel for en fodboldglad teenager!

    Deltid

    Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Møllegårdsvej 9, 6715 Esbjerg N, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Deltid

    Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Spangsbjerg Kirkevej 103, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job