Brænder du for at gøre en forskel i en lille piges liv ved at synge sange sammen, udforske verden på hendes præmisser og tilbyde tryghed og omsorg?
Om opgaven
Vi søger dig, som er omsorgsfuld og ansvarlig, til at skabe nogle trygge og kærlige timer sammen med en skøn 3-årig pige i Bjerringbro. Hver anden weekend tilbringer du 3 timer sammen med hende fredag og lørdag, hvor I tager små ture ud i naturen, leger med hendes yndlingslegetøj og synger sammen. Forældrene vil oplære dig i at administrere hendes sondeernæring, som du skal give to gange i løbet af jeres tid sammen.
Pigen er sensitiv, udvikler sig i sit eget tempo, og er smittende med hendes glæde og nysgerrighed. Du vil opleve en varm og kærlig atmosfære i hjemmet, hvor der er plads til ro, omsorg og hygge. Hvis du elsker at skabe trygge og stimulerende oplevelser gennem leg og nærvær, er dette den perfekte opgave for dig.
Arbejdstid
Fredag og lørdag fra 17:00 til 20:00 i ulige uger.
Om dig
Du er ansvarsfuld, kærlig, åben for oplæring i håndtering af sondeernæring, og kan se dig selv skabe en hyggelig og tryg atmosfære for pigen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir