Får du energi af at udvikle nye ideer inden for klima og bæredygtighed? Og brænder du for at igangsætte og drive initiativer, der bidrager til den grønne dagsorden og reducerer udledningen af CO2? Så er dette job lige noget for dig.
I 2023 vedtog kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune en klimapolitik, der har som mål at reducere kommunens samlede CO2-udledning med 85 % frem til 2030, målt i forhold til 1990. Klimapolitikken er udmøntet i en handleplan, hvorunder Center for Økonomi har ansvaret for at drive og gennemføre en række tværgående initiativer med fokus på bæredygtigt forbrug og udbredelse af en cirkulær økonomisk tankegang i hele organisationen.
Stillingen som klimakonsulent vil være tilknyttet afsnittet Indkøb i Center for Økonomi. I Indkøb arbejder vi tæt sammen med fagcentrene for at understøtte dem i løsningen af deres væsentligste faglige opgaver. Indkøb arbejder blandt andet med fokus på den adfærd, der i fagcentrene i sidste ende fører til en forbrugsbeslutning. Formålet er at skabe en god økonomi, indfri kommunens klimamål og frigøre nogle af fagcentrets ressourcer til at kunne fokusere endnu mere på kvaliteten i egen faglighed.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Fagligt
Personligt
Det får du hos os
Du vil indgå i et afsnit, hvor opgaverne er mange og forskellige.
Dine opgaver skal løses i samarbejde med vores nuværende klimakonsulent, og der vil derfor være sparring fra første dag. Vi er i opstartsfasen med indsatserne under klimahandleplanen, så du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan indsatserne skal formuleres og udmøntes i praksis.
Til daglig vil du også arbejde tæt sammen med vores erfarne udbudsjurister og indkøbskonsulenter, såvel som vores contract manager. Foruden kollegaerne i Ballerup Kommune vil du have kolleger og sparringspartnere i indkøbsafdelingerne fra de øvrige kommuner i vores indkøbsfællesskab Indkøbscirkel Øst (ICØ). ICØ består af syv kommuner: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal.
Vi tror på samarbejde og udvikling som nogle af ingredienserne i den cocktail, der sikrer stærke servicetilbud til borgere og virksomheder i Ballerup Kommune. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi fokuserer på dialogen og på forståelsen for hinandens fagligheder, som en forudsætning for et tættere samarbejde. På den måde kan vi bruge hinandens kompetencer til at opnå de bedste resultater – økonomisk ved en øget bevidsthed om forbrugsbeslutningernes økonomiske konsekvenser og klare aftaler med leverandører; klimamæssigt ved et mindsket og klimabevidst forbrug samt en øget cirkulær tankegang; fagligt hvor centrene samarbejder om opgaver og udnytter hinandens faglige styrker.
Klimapolitikken rykker klima, bæredygtighed og cirkulær økonomisk tankegang helt frem på dagsordenen. Derfor arbejder vi med stor vægt på det strategiske sigte inden for bæredygtigt forbrug og indkøb i hele kommunen. Det betyder helt konkret, at indsatser i samarbejde med fagcentrene om deres vigtigste borgernære opgaver og klima er helt fremme på vores dagsorden.
Hvem er vi
Der er knap 50 medarbejdere i Center for Økonomi, som understøtter hele organisationen og fordeler opgaverne i Indkøb, Budget og Regnskab samt ØkonomiService. Klimaindsatsen er via handleplanen fordelt på de enkelte fagcentre.
Vi arbejder i åbent kontorlandskab og lægger stor vægt på samarbejde, videndeling, et højt ambitionsniveau og godt kollegaskab.
Ballerup Kommune er karakteriseret ved at være en af landets største og mest progressive erhvervskommuner. Det bidrager til, at kommunen har en sund økonomi.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Christian Thorndal Thaulow på telefon 2015 7668.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025.
Vi forventer at holde 1. samtaler 8. og 10. januar 2025 og 2. samtaler i uge 3 2025. Indkaldelse til 1. samtaler vil finde sted den 6. januar 2025.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 5. januar 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir