1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Ballerup

Ballerup Kommune

Klimamedarbejder til Ballerup Kommune ildsjæl med fokus på fællesskaber som drivkraft for klimahandling

Fuldtid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2799044
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du en stærk forståelse for klimadagsordenen og lyst til at skabe fællesskaber med klima i fokus, så er det dig vi leder efter til at medvirke til at realisere Ballerup Kommunes ambitiøse klimamål.

Ballerup Kommune arbejder målrettet for at reducere CO₂-udledningen med 85 % i 2030 og at blive CO₂-neutral i 2045. Vores klimahandleplan består af syv sammenhængende indsatsområder, der operer ud fra en helhedsorienteret tilgang til den grønne omstilling. Stillingen som klimamedarbejder og fællesskabsspecialist udgør en central rolle i arbejdet med at realisere kommunens ambitiøse klimamål. Dit ansvarsområde vil først og fremmest ligge under klimaplanens andet fokusområde: Fællesskaber. 

Vi søger derfor en klimamedarbejder og fællesskabsspecialist, der er særligt skarp til at arbejde med fællesskaber, og som brænder for at hjælpe os med at skabe meningsfulde forandringer gennem samarbejde, kommunikation og innovative løsninger.

Dine vigtigste opgaver  

  • Fællesskaber: At understøtte eksisterende fællesskaber, og skabe nye netværk der fremmer en klimavenlig hverdag
  • Partnerskaber: Indgå i samarbejder med boligselskaber, grundejerforeninger samt kultur- og fritidsinstitutioner for at forankre klimaindsatsen lokalt
  • Klimakommunikation: Udvikle engagerende initiativer og kampagner på kommunens platforme og sociale medier, der inspirerer til klimavenlig adfærd gennem konkrete og kreative indslag.

Din arbejdsdag vil bl.a. byde på koordinerende opgaver som involvere mange forskellige aktører, møder på rådhuset og ud af huset, og så vil du af og til skulle facilitere arrangementer der kan ligger på skæve tidspunkter.

Du vil have flere dygtige kolleger omkring dig, som du altid kan spare med, og som du på sigt selv kommer til at hjælpe, særligt med de fællesskabs-orienterede indsatser.

Dine vigtigste kompetencer
Vi leder efter en engageret medarbejder med:

  • Stærk klimafaglig profil: Det er en forudsætning at du har indgående forståelse for klimadagsordenen og erfaring med grøn omstilling.
  • Erfaring med fællesskaber: Du har erfaring med at facilitere og udvikle samarbejder mellem forskellige aktører, såsom borgere, boligselskaber og institutioner. Du kan f.eks. have arbejdet med initiativer, der fremmer klimavenlige handlinger og adfærdsændringer, energibesparelser, cirkulær økonomi, grøn mobilitet eller lignende.
  • Kommunikationskompetencer: Du kan engagere og inspirere borgere gennem klar og motiverende kommunikation både fysisk og digitalt. Erfaring med klimakommunikation, kampagner og/eller social mobilisering er en fordel.
  • Projektledelse: Du har erfaring med at planlægge og gennemføre projekter i komplekse organisatoriske landskaber, hvor mange aktører er involveret, og har en struktureret tilgang til at sikre, at projekter forløber effektivt. Erfaring fra klima-relaterede projekter er et plus.
  • Personlige egenskaber: Du er kreativ, har lyst til at få noget fra hånden og så har du en god portion gåpåmod med i rygsækken. Det skal du nemlig bruge, når du skal møde borgere, såvel som eksterne partnerorganisationer. Du kan godt lide at samarbejde, er god til at møde folk der hvor de er, og så har du en løsningsorienteret tilgang til komplekse udfordringer. 

Det er en AC-stilling, og din baggrund kan være mangeartet – måske er du antropolog, sociolog, ingeniør, planlægger eller har erfaring fra undervisning eller kommunikation med et klimafokus. Det vigtigste er, at du brænder for klimadagsordenen og har praktisk erfaring med at gøre en forskel gennem samarbejde og handling.

Det får du hos os
Vi har et uformelt og livligt arbejdsmiljø, som viser sig ved tværfagligt samarbejde, tillidsfuld ledelse, høje grin, hjælpsomhed og mulighed for udvikling og præge dit eget arbejde. 

Du vælger selv, hvor du vil sidde, for vi har flydende pladser. Så du har god mulighed for at sætte dig sammen med den kollega, som du har opgaver med lige den dag. Når det passer med opgaverne kan du arbejde på hjemmekontoret. 

Rådhuset ligger tæt på S-togsstation og bus, du kan få et erhvervskort på bruttolønsordning. Vi har også gode cykelstier og gratis parkering.

Hvem er vi
Du bliver en del af et Klimasekretariatet der med dig vil tælle fire personer. Vi sortere under afdelingen Natur, klima og miljø (ca. 18 medarbejdere) i Ballerup Kommune, og det er, synes vi selv, en ret fantastisk afdeling med nogle utroligt dygtige og yderst sjove kolleger. Ud over tilbud om daglig syv minutters stræk og bøj træning anført af vores gode kollega i team Plan, tilbyder vi:

  • Et inspirerende og ambitiøst, men uformelt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge din egen hverdag og arbejde med spændende klimaprojekter
  • Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde
  • En ualmindeligt god kantine, der hver dag tilbyder en stor salatbuffet, lækker varm mad altid både en vegetar- og en kødret, samt smørbrød
  • Attraktive personalefordele som adgang til fitness, pendler tilskud og sociale aktiviteter.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Trine Baarstrøm på telefon 4175 0102 eller Esben Martiny-Bruun på telefon 2490 0667.

Læse mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansøgningsproces og løn 
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Vi forventer at holde samtaler den 22. januar 2025.

Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 15. januar 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Ballerup
Projektleder
Hovedstaden
Ingeniør og naturvidenskab
Ballerup
Ingeniør og naturvidenskab
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ballerup Kommune

    Ballerup Kommune

    Byggefaglige projektledere med god økonomiforståelse og viden om bæredygtigt byggeri til Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi er en kommune i vækst og har derfor brug for supplerende ressourcer til vores byggefaglige projektlederteam. Vi søger derfor lige nu to byggefaglige projektledere som har god erfaring med styring a... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet Socialrådgiver eller Socialformidler? Har du lyst til at arbejde tværfagligt og gøre en forskel for udsatte voksne i Ballerup Kommune? Vil du bidrage til den fortsatte udvikling af den ... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi skal prøve noget nyt! – og måske er det netop dig, vi leder efter. I Center for Børne- og Ungerådgivning er der netop sat midler af til en 3-årig projektansættelse som forhandlingskonsulent. Stilli... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job