1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Klinik for lunge og hoved/halskræft i Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet søger ambulatoriesygeplejerske til spændende speciale

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2704582
|
Indrykket for 62 dage siden
Godt arbejdsmiljø, høj faglighed og patientcentreret sygepleje til kræftpatienter – vil du være vores nye kollega?

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling i vores ambulatorie for lunge og hoved/halskræft med start 1. november 2024 eller efter aftale.

I Afdeling for Kræftbehandling, klinik 4252, brænder vi for at skabe gode patientforløb for vores patienter med lunge og hoved/hals kræft. Klinikken er et ambulatorium med åbningstid fra kl.8.00-15.30 mandag-fredag.

Hvem er vi?

Vi er et stort og velfungerende ambulatorie med en erfaren personalegruppe på 25 sygeplejersker. Vi er bredt repræsenteret i aldersgruppe og anciennitet. Vi arbejder godt sammen indbyrdes og med vores læger, sekretærer, diætister og servicemedarbejder. Vi bruger tid på at udøve patientcentreret sygepleje. Vi har et vedvarende fokus på at fastholde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor opgaver passer til fremmøde og hvor vi hjælper hinanden. Der skal være plads til forskellighed og forskellige behov, og det er vigtigt at privatlivet hænger sammen med arbejdslivet. Og så er vi glade for sociale arrangementer og fest!

Vores speciale:

Vi er specialiseret i behandling af patienter med lungekræft, lungehindekræft, hoved/halskræft og neuroendokrine tumorer. Vi møder patienterne i forskellige faser af deres kræftforløb. Patienter der er ny diagnosticerede, patienter i behandlingsforløb, patienter i kontrolforløb og patienter vi afslutter til palliation. Nogle patienter tilbydes helbredende behandling og andre tilbydes livsforlængende behandling. Vi har patientforløb der kan vare fra få måneder til flere år. Vi behandler patienter med kemoterapi, immunterapi, targeteret behandling og stråleterapi.

I vores sygepleje er det vigtigt for os at

  • patienterne har højest mulig livskvalitet
  • støtte og yde eksistentiel omsorg.
  • have en imødekommende dialog med patienter og pårørende
  • skabe overblik og tryghed fra start til slut i kræftforløbet
  • etablere sideløbende rehabiliteringsforløb og tidlig palliativ indsats
  • at der er kontinuitet i behandlingsforløbet med plejeansvarlig sygeplejerske og behandlingsansvarlig læge, til glæde for alle
  • være faglig stolte af vores sygepleje, og at der er mulighed for udvikling af egen sygepleje og kompetencer
Din nye hverdag hos os

Vi møder kl. 08.00 og forbereder os på dagens opgaver. Kl. 8.20 og igen kl.12.15 samles vi for at sikre at alle opgaver er fordelt og alle kan nå deres opgaver. I fordelingen af opgaver prioriterer vi at se vores ”egne” patienter. Flere dage om ugen har vi sygepleje -eller tværfaglige konferencer med undervisning, drøftelse og reflektion over sygepleje og arbejdsgange, samt supervision ved psykolog.

Onsdag spiser vi boller og hver fredag har vi trivselsmøde og morgenmad.

Dagens patienter kommer fra kl. 09.00 og dine opgaver omkring dine patienter kan være at:

  • modtage en ny patient der skal starte medicinsk kræftbehandling eller stråleterapi, hvor du har samtale med -og informerer patient og pårørende om behandlingsforløbet
  • give patienter medicinsk kræftbehandling og identificere sygeplejebehov i forhold til patientens bivirkninger og symptomer, samt compliance omkring medicinhåndtering
  • planlægge patientens forløb med booking af tider til behandling og kommunikation med hjemmepleje o.a.
  • vurdere patientens behov for fysisk, såvel som psykisk støtte og henvise til fx socialrådgiver, diætist, hjemmesygeplejerske, rehabilitering og palliation
  • modtage og vurdere akutte patienter med symptomer fra sygdom og bivirkninger fra behandlingen
Introduktion og videreudvikling

Vi ønsker du kommer godt fra start og dit introduktionsprogram bliver derfor tilpasset din erfaring og kompetencer. De første 6 uger er du ude af normeringen og går sammen med din kontaktsygeplejerske. Oplæringen fortsætter løbende selvom du begynder at arbejde selvstændigt. I løbet af det første år kommer du på ”Basiskursus i kræftsygepleje” samt kursus i ”Medicinsk kræftbehandling”, som typisk forløber over 6-8 uger.

Din videre udvikling kunne være at blive oplært som koordinerende sygeplejerske, at deltage aktivt i håndtering af klinikkens protokoller, være ressourceperson for dine kollegaer på et område, deltage i Masterclass i kræftsygepleje for erfarende sygeplejersker eller at få specialuddannelsen i Kræftsygepleje. Der er også mulighed for på sigt at deltage i kurser/uddannelse indenfor emner som vi sammen finder værdifulde for dig og for afdelingen.

Vi søger en sygeplejerske der har

  • lyst til at arbejde med kræftpatienter og deres pårørende
  • lyst til at arbejde med både den rehabiliterende, palliative og eksistentielle, såvel som den instrumentelle, kordinerende og administrative del af sygeplejen
  • engagement og interesse i at udvikle sig
  • rummelighed og ser forskellighed som en fordel
  • lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Praktisk

Vi søger en kollega til 37 timer om ugen med weekendvagter hver 6. uge. Stillingen ønskes besat pr. 1 november 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: mandag d. 18. september. Samtaler forventes afholdt mandag d.24/9.

Er du interesseret i en rundvisning på afdelingen, eller har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Marie Louise Aller på tlf. nr. 35 45 86 43.

Vil du hellere tale med en sygeplejerske fra afdelingen kan du sende en mail til Anette Wibrand og aftale nærmere: [email protected]

Du kan se mere på vores Instagram @afdelingforkraeftbehandling, som vi deler med de andre klinikker i Afdeling for Kræftbehandling.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Rehabilitering/Akutpleje Vigerslevvej Afdeling for Lindring

    Sygeplejerske til Afdeling for Lindring

    Fuldtid

    Vigerslevvej 180, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger en sygeplejerske til Videnscenter for Lindring – Kbh. Lindring er for alle, og vi arbejder med vidensdeling og kompetenceudvikling til alle medarbejdere, der arbejder med borgere, der kan få ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Robert Jacobsens Vej 17a, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Trives du med et arbejde i socialpsykiatrien, hvor dagene sjældent er ens? Og synes du en god arbejdsdag indeholder både relationsarbejde med den enkelte borger og samarbejde med forskellige aktører i... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du glad for frisk luft og motion? Og vil du være med til at udvikle vores § 85-tilbud i København og støtte psykisk sårbare borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og meningsfyldt liv? Vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job