Om klinikken:
Tandlægen.dk - Forum er en centralt beliggende tandklinik på Frederiksberg, der kan beskrives som både flot, moderne og lækkert indrettet. Klinikken modtager mange henvisningspatienter og varetager almindelig tandbehandling såvel som kirurgi, bidfunktionsbehandling, større rekonstruktioner samt fast og aftagelig protetik. Vi udfører kort sagt mange spændende og komplicerede behandlinger, så der er rig mulighed for at blive udfordret. Vi går langt for at sikre et godt stykke arbejde og den bedste behandling af vores patienter. Hos os er kvalitet og tryghed i fokus, og vi vægter vores patienters velbefindende meget højt.
Teamet består af fire tandlæger, fire tandplejere, to receptionister, fem klinikassistenter, en souschef og studentermedhjælpere i sterilisationen. Et team som, ud over faglig sparring, lægger stor vægt på trivsel og det gode sammenhold. Vi hjælper alle, hvor vi kan, og sætter pris på en afslappet atmosfære med plads til grin.
Om dig og jobbet
Du kommer primært til at skulle assistere tandlæge Per Stylvig, som er anerkendt i både ind- og udland for sin viden om bidfunktion. Din hovedopgave bliver altså at assistere ved bidfunktionsbehandlinger og til tider almindelige behandlinger, men vi forventer også, at du er fleksibel og er klar på at hjælpe til i receptionen, sterilen mv. ved behov.
Vi søger dig, der er uddannet klinikassistent og har minimum 3 års erfaring. Desuden lægger vi vægt på, at:
Stillingen er på knap 30 timer. Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet 0745-18 mandag og 0745-1630 tirsdag og onsdag. Opstart hurtigst muligt.
Om tandlægen.dk
Tandlægen.dk Forum er en del af tandlægekæden tandlægen.dk. Det betyder, at udover de skønne kollegaer på klinikken, får du et landsdækkende, dygtigt team af kollegaer fordelt på kædens 44 klinikker. Det betyder altså, at samarbejde og sparring også sker på tværs af klinikker, og én gang årligt samles vi alle til en fælles fagdag, hvor faglighed og fællesskab er i fokus.
Som en del af tandlægen.dk ønsker vi at gå forrest - og vi sætter den enkeltes faglige udvikling meget højt. For eksempel har vi klinikassistenter, der har efteruddannet sig inden for bæreygtighed, indkøb, og arbejdsmiljø – områder vi har stort fokus på hos tandlægen.dk
Kontakt:
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 38 34 42 22 eller via email: [email protected]
Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir