1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Syddanmark
UDLØBET

Forsvaret

Klinikassistent til Forsvarets tandklinik på Flyvestation Skrydstrup

Fuldtid

Permanent

ID: 2620875
|
Indrykket for 30 dage siden

Klinikassistent til Forsvarets tandklinik på Flyvestation Skrydstrup

Har du lyst at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri i Forsvaret, så er du måske vores kommende kollega på tandklinikken ved Infirmeri Sydjylland på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens. Infirmeriet er en del af Forsvarets Sanitetskommando.
Om os
Infirmeriet på Flyvestation Skrydstrup er en kombineret læge-, fysioterapi - og tandklinik. Du bliver en del af et større sundhedsfagligt miljø, som består af kolleger med forskellig faglig baggrund. På tandklinikken er der to tandlæger og en klinikassistent, så vi mangler dig.

Vores kerneopgave er at foretage tandundersøgelser og vurdere, om Forsvarets ansatte kan godkendes til international tjeneste, flyvning og dykning. Vi foretager derfor mange undersøgelser og tager en del røntgenbilleder, ligesom vi også foretager behandlinger.

Vi stiller høje krav til hygiejne, orden og kvalitet, og vi overholder selvfølgelig alle anbefalinger i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Klinikken er udstyret med tidssvarende units, elektronisk patientjournal og digital røntgen. Vi lægger vægt på service, høj faglig kvalitet og arbejder med kvalitetsstyringssystemet D4.

Vi prioriterer en hverdag med plads til sjov og hygge, men vi får også noget fra hånden.
Om stillingen
Din arbejdsopgaver er primært at assistere tandlægerne ved undersøgelse og behandling.
Efter oplæring bliver du medansvarlig for en del administrative opgaver – herunder booking, varebestilling, materieloptælling, service af udstyr m.m. og selvfølgelig også hygiejne- og sterilisationsopgaver.

Vi prioriterer en grundig introduktion til stillingen og løbende faglig sparring.
Om dig
Du er uddannet klinikassistent med den nødvendige erfaring. Du har udpræget sans for orden og systematik.

Det er vigtigt for os at du, ligesom os, sætter en ære i at være en del af et team, der leverer den bedst mulige service til patienterne.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Basislønnen er 28.178 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for at forhandle et personligt tillæg.

Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Stillingen indebærer en forpligtelse til om nødvendigt at lade sig udsende i internationale operationer som assistance for tandlægen. Derfor er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurdering erklæres egnet til udsendelse.
Det skal dog bemærkes, at klinikassistenter hidtil aldrig har været udsendt i en international operation.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikassistent Jette Færtz på telefon 7281 8160.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Anette Sveidahl på telefon 7281 9125.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2024, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tandlæge
Syddanmark
Klinikassistent
Syddanmark
Sundhed
Syddanmark
Pleje og omsorg
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Rådhuset Bogense
    Nyt job

    Nordfyns Kommune, Tandplejen

    Tandlæge til Nordfyns Kommunale Tandpleje

    Fuldtid

    Ullerupvænget 6, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du uddannet tandlæge og på udkig efter en arbejdsplads med høje standarder, fagligt og socialt? Så kan Nordfyns Kommunale Tandpleje meget vel være stedet for dig. Vi søger som udgangspunkt en fuldt... Læs mere
    Rådhuset Bogense
    Aabenraa Kommune, Administrationen

    Deltid

    Tøndervej 90, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Den kommunale tandpleje i Aabenraa tilbyder nu muligheden for at blive en del af et ambitiøst tandlægehold, der varetager tandpleje, herunder tandregulering for ca 12.000 børn og unge i Aabenraa Kommu... Læs mere
    Aabenraa Kommune, Administrationen

    Fuldtid

    Vestergade 44, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job