Odontologisk Institut (Tandlægeskolen), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger 4-5 klinikassistentelever.
Stillingerne er ledige til besættelse 1. september 2025 eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden er 37 timer om ugen og fordeles inden for tidsrummet kl. 7.30-17.00.
Om Odontologisk Institut Odontologisk Institut varetager uddannelsen af tandlæger samt forskning i tandlægefaglige og relaterede emner. Der er ca. 450 studerende indskrevet på tandlægestudiet, og undervisningen foregår på instituttets store klinik, der består af ca. 200 behandlingsunits. Desuden råder instituttet over laboratorie-, teknik- og værkstedsfaciliteter.
Som elev på Odontologisk Instituts klinik får du kendskab til et stort hus med alle specialer, hvor dagene med garanti aldrig er ens.
Du kan læse mere om Odontologisk Institut på:
https://odont.ku.dk/ Kvalifikationer Du skal have overstået grundforløbet og derudover kunne beherske dansk i skrift og tale, ligesom du skal være mødestabil. Du skal også være god til at omstille dig, da du ca. hvert halve år skifter afdeling i løbet af praktikperioderne på vores store klinik.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Vi sørger for kittel- og fodtøj.
Yderligere oplysninger Henvendelse vedr. stillingerne kan ske til: elevansvarlig Birgit Hansen (tlf. 28 75 69 30 eller e-mail:
[email protected])
Ansøgning og frist Hvis dette lyder som noget for dig, så send os en ansøgning, der fortæller lidt om, hvorfor du kunne tænke dig at arbejde hos os, hvad dine stærke og svage sider er, samt hvordan en god arbejdsdag efter din mening bør se ud.
Send din ansøgning via linket ”Søg stillingen” nederst i opslaget og vedhæft eksamensbeviser fra 9./10. klasse, bevis for gennemført grundforløb og andre relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist: 31. maj 2025 Der afholdes samtaler i uge 24.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.