1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Københavns Kommune - Børne- og Ungdomstandplejen

Klinikassistenter til ortosektoren i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Fuldtid

Permanent

Saxogade 61, 1662 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2859663
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du uddannet klinikassistent, og synes du ortodonti er spændende? Brænder du for patientbehandling i et fagligt stærkt miljø, så er nedenstående måske noget for dig.  

Dine opgaver
Patientbehandling
Ca. 90 % af din arbejdstid vil bestå af patientbehandling. Her vil din primære opgave være at assistere tandplejere og specialtandlæger. Derudover vil der være en række delegerede opgaver i relation til den ortodontiske behandling, som skal løses selvstændigt. Alt efter erfaringer og kvalifikationer vil der være oplæring inden man forventes at kunne løse selvstændige opgaver.

Patientrelaterede opgaver
Ca. 10 % af din arbejdstid vil bestå af opgaver, som understøtter patientbehandling. Dette kan bl.a. være håndtering af aftryk, håndtering af tandtekniske opgaver, booking af tider og visse ren- og vedligeholdelsesopgaver.

Ren- og vedligeholdelsesopgaverne i sterilen varetages som udgangspunkt af personale ansat til denne opgave. Du skal derfor kun løse opgaver i sterilen i særlige situationer som fx ved sygdom.

Hvorfor arbejde hos os?
Du kommer til at arbejde på den nye tandklinik beliggende på Nørrebrogade, som alene pga. sin størrelse er unik. Tandklinikken vil rumme en bred vifte af faglighed og ekspertise. Der vil være et bredt samarbejde med både de andre klinikker i Tandplejen men også med eksterne samarbejdspartnere.

Klinikken er åbnet for patientbehandling i august 2023 og rummer en generel afdeling med ni klinikrum og en afdeling for ortodonti med 23 klinikrum. Du vil blive kollega med ca. 60 specialtandlæger, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, men din primære samarbejdsflade vil være med ortoafdelingen.

Som klinikassistent i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse. Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst i funktionen.

Kompetencer
Det vil være en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med arbejdsopgaver og arbejdsgange relateret til patienter i ortodontisk behandling. Dette lige fra opstart af patienter med materialeoptagelse til understøttelse af patientbehandlinger under den aktive behandling videre til udlevering af retentionsapparatur, kontrol af retentionspatienter og afslutning af patienter.

Du skal være med til at skabe høj produktivitet med effektivt flow på en tandklinik, hvor der er mange aktive patientbehandlinger i gang. Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret i en sektor, hvor der arbejdes med en meget stor grad af delegerede opgaver.  

Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter og kollegaer.

Løsningen af størstedelen af de delegerede opgaver skal udføres efter klart fastsatte rammer, og det forventes at disse følges. Du skal altså kunne arbejde struktureret inden for de allerede fastsatte rammer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter og aftalen om Lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet 7.46-15.10. Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reducering i din månedlige løn.

Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte klinikleder Bouchra Azzouzi på 26 73 83 67.

Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.

I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de to grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer.

Søg via linket senest mandag den 17. marts 2025
Vi forventer at holde samtaler mandag den 24. marts fra kl. 11.30 til kl. 15.00.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Klinikassistent
København
Klinikassistent
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Børne- og Ungdomstandplejen

    Klinikassistenter til administrativt fællesskab i orto-sektoren i Børne- og Ungdomstandplejen

    Fuldtid

    Saxogade 61, 1662 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du uddannet klinikassistent med minimum et års erfaring? Vil du arbejde med telefonisk borgerkontakt og administrative opgaver i orto-sektoren? Så læs med nedenfor. Hvilke opgaver skal du løse? Bes... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Saxogade 61, 1662 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Er du uddannet klinikassistent med erfaring fra den kommunale tandpleje og/eller et ønske om at komme til at arbejde hos os i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune? Så er dette opslag inter... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Nøjsomhedsvej 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job