Er du interesseret i uddannelse? Og i at forbedre uddannelsen i psykiatri? Så er her en projektstilling for dig.
En et-årig klinisk assistent/post-doc stilling ved Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse pr. 1. maj 2025 til 30. april 2026.
Den aktuelle stilling er som klinisk assistent/post-doc tilknyttet Psykiatrisk Forskningsenhed i Slagelse. Stillingen er fuldtid på 37 timer om ugen, men deltidsansættelse kan forhandles. Stillingen kan også kombineres med klinisk eller anden projektansættelse og derved forlænges. Stillingen er vagtfri.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 11. marts 2025.
Opgaverne er varierende og omfatter både at skrive allerede indsamlede uddannelsesdata sammen til artikel til internationalt tidsskrift, udarbejdelse af undervisningsmateriale i psykiatri (videoer af journal optagelse) til medicinstuderende på 4.sem. kandidat samt et mindre forskningsprojekt med validering af et nyligt udviklet redskab til struktureret klinisk observation og feedback (SKOR). Projektet fordrer erfaring med at bevæge sig i hospitalsverdenen, gode samarbejdsevner og udadvendthed, da det udføres i flere psykiatriske afdelinger på Sjælland i samarbejde med psykiatriens professorer og lektorer, samt uddannelsesansvarlige overlæger. Erfaring med at optage og redigere videoer vil være en fordel. Der er flere yngre forskere indenfor medicinsk uddannelse i Psykiatrien, som vil udgøre den nærmeste samarbejdskreds.
Professor, dr.med. Sidse Arnfred, Psykiatrisk Forskningsenhed, vil være vejleder for projekter og artikelskrivning, og yderligere information om stillingen og projektet fås ved henvendelse til Sidse [email protected] eller mobil 24227045.
Du bliver en del af Region Sjællands Psykiatrisk Forskningsenhed, der ligger i Psykiatrisygehuset i Slagelse. I Psykiatrisk Forskningsenhed har vi et særligt fokus på psykiatrifaglig skærpelse gennem undervisning og uddannelse og vi har flere forskningsprojekter indenfor lægeuddannelse præ-og postgraduat. Her er der et godt fællesskab i et lægeligt og tværfagligt forskningsmiljø, hvor der også forskes i psykoterapi, transition, hjemmebehandling, PTSD, integration af psykiatrisk og somatisk behandling, dobbelt diagnose interventioner, retspsykiatri, og evidens syntese. Der er 20 yngre forskere og flere professorer og lektorer. Se mere: Psykiatrisk Forskningsenhed - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)
For rette ansøgere vil der være gode muligheder for længere tids tilknytning til Psykiatrisygehuset i Slagelse.
Løn efter gældende overenskomst med YL.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir