Klinisk Koordinerende Uddannelsesansvarlig (KKU) sygeplejerske søges til Urologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Urologisk Afdeling søger en Klinisk koordinerende Uddannelsesansvarlig (KKU) sygeplejerske, der i samarbejde med afdelingens Ansvarlig Klinisk Underviser (AKU), varetager prægraduat uddannelse af primært sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Urologisk Afdeling er beliggende på 2 matrikler, Næstved og Roskilde, og modtager patienter fra hele Region Sjælland. I Næstved har vi et dagafsnit (14 senge) til elektive patienter og et ambulatorium. I Næstved er der 2 sygeplejestuderende ad gangen. I Roskilde har vi et 5-døgnsafsnit, 7-døgnsafsnit og et ambulatorium. På 7-døgnsafsnittet er vores studerende og elever i studieunit, hvor vi har stor fokus på peer to peer learning.
Afdelingen er et kirurgisk speciale, hvor der foretages udredning, behandling, kirurgi og pleje af patienter med urologiske lidelser og følgelidelser i primært nyre og urinveje – herunder akutte, elektive og palliative patienter.
Vi modtager sygeplejestuderende på 1., 2. 3. 6. og 7. studieår, social- og sundhedsassistentelever i sidste praktik. Vi har endvidere radiografstuderende og borgernær sygeplejerske studerende i korte perioder.
Du vil indgå i afdelingens og Sjællands Universitetshospitals uddannelsesgruppe, og du vil som KKU være overordnet ansvarlig for tilrettelæggelse af uddannelse af elever og studerende på de 2 urologiske matrikler.
Dine opgaver:
Faglige og personlige kvalifikationer:
Stillingen vil indeholde både administrativt og klinisk arbejde. Det er en forventning, at du bruger tid i klinikken sammen med elever og studerende. Derudover indebærer stillingen, at du deltager i weekendvagt hver 6. weekend. Du vil fortrinsvis arbejde i dag- og aftenvagter, da den primære opgaveløsning er rettet mod studerende og elever.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med start d. 1. januar 2025. Ansøgningsfrist d. 13. december 2024.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Aronsson Thornbjerg på mobil 2334 9957.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir