1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

Klinisk lektorat i arbejdsmedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab

Deltid

Tidsbegrænset

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2791728
|
Indrykket for 7 dage siden
Ved Institut for Folkesundhedsvidenskab opslås en 5-årig stilling som klinisk lektor, til undervisning i arbejdsmedicin på lægeuddannelsen til besættelse snarest muligt. Aflønning sker for 19 timer om året. Startdato 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Stillingsbeskrivelse

En klinisk lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende ved undervisningsenheder, der varetager undervisning i kliniske fagområder. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning sideløbende med sin ansættelse som klinisk lektor.

Den kliniske lektor skal medvirke til at tilrettelægge og selvstændigt gennemføre undervisning inden for arbejdsmedicin og den gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, klinikundervisning, studenteraktiverende undervisning og udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af eksaminer, samt vejledning af og sparring med kolleger i undervisningsteamet. Stillingen kan omfatte udvikling af fagområdet samt andre opgaver. Den kliniske lektor refererer til fagets kliniske lærestolsprofessor.

Arbejdsomfang

Ansættelsen sker i henhold til den gældende aftale om Cirkulære om aftale om kliniske lektorer ved universiteter. Antallet af konfrontationstimer kan ændres med lektorens individuelle opsigelsesvarsel.

En 19 timers klinisk lektor er forpligtet til at varetage 19 konfrontationstimer årligt (inkl. evt. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan universitetet pålægge en 19 timers klinisk lektor andre opgaver op til 63,33 timer årligt. Pålægges der ikke andre opgaver, kan universitetet i stedet øge undervisningsforpligtelsen fra 19 til 31,66 timer, jf. aftalens § 4, stk. 2.

Ændringer i løbet af ansættelsesperioden

Indplaceringen er baseret på den nuværende undervisning. Væsentlige ændringer i undervisningen kan betyde, at lektoratet reguleres til et andet timetal eller evt. bortfalder. Undervisningsbehov og ressourcefordeling vil blive vurderet i forbindelse med hvert semester. Da undervisningsforpligtelsen skal opfyldes som et gennemsnit over 2 år (jf. § 4, stk. 1 i aftale om kliniske lektorer), kan der for den enkelte kliniske lektor blive tale om en efterregulering.

Kvalifikationskrav

Ansættelse forudsætter, at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de enheder, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag, og at den pågældende er speciallæge i arbejdsmedicin. Desuden skal vedkommende erklæres kvalificeret af et bedømmelsesudvalg, der er nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad (eller tilsvarende kvalifikation). Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Aflønning

Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29. december 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer ved det lægevidenskabelige studium.

En klinisk lektor aflønnes med et honorar på årligt kr. 95.200 (niveau 31. marts 2012), for 60 konfrontationstimer årligt. Ved aflønning for 19 timer vil honoraret med regulering udgøre 37.022,13 kr. årligt (april 2024-niveau). Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag.

Krav til ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende:

  • Motivation for ansøgning
  • CV inkl. komplet og nummereret publikationsliste, men IKKE publikationer
  • Dokumentation for forsknings- og undervisningserfaring – Research and teaching experience form http://ikm.ku.dk/ansat/ansaettelser/ekl_aftale/.
Ansættelsesprocessen

Send ansøgning via linket nedenfor senest den 5. januar 2025 . Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

For mere information kan klinisk professor Ingrid Alethe Sivesind Mehlum [email protected] kontaktes.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder med rådgivning fra ansættelsesudvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv. Du kan læse om rekrutteringsprocessen på http://jobportal.ku.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Klinisk lektor
København
Klinisk lektor
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - Institut for Folkesundhedsvidenskab

    Klinisk lektorat i klinisk socialmedicin ved Institut for Folkesundhedsvidenskab

    Deltid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 3B, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Edel Sauntes Allé 28, 2100 København, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job