1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Frederiksberg
Nyt job

Psykiatrisk Center København

Klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion søges til Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Afsnit C270W

Fuldtid

Permanent

Frederiksberg

SE PÅ KORT
ID: 2826015
|
Indrykket i dag
Har du ambitioner om at kombinere udvikling af sygeplejen med klinisk arbejde som psykiatrisk sygeplejerske, så har vi et job til dig, som klinisk sygeplejespecialist på afsnit C270W.

  • Har du en master- eller kandidatgrad – eller drømmer du om at gå i gang med det?
  • Har du handlekraft og beslutsomhed til at sikre fremdrift - og kan du udfordre strukturer og tænkemåder?

Hvis du kan nikke genkende til ovenstående, så ser vi meget frem til at læse din ansøgning.
Hvad du helt konkret får mulighed for som klinisk sygeplejespecialist på Psykiatrisk Center København (PCK), har klinisk sygeplejespecialist Cathrine Tofte Witt sat et par ord på:

"Som klinisk sygeplejespecialist har du stor indflydelse på dagligdagen i afsnittet. Du har et tæt samarbejde med din oversygeplejerske og er med helt fremme i implementeringsprocesserne på afsnittet. Én dag hver måned mødes du med de andre kliniske sygeplejespecialister i PCK, hvor du bliver undervist og har mulighed for sparring og støtte fra dine kolleger fra de andre afsnit."


Vores afsnit:
Vi står midt i en meget spændende tid blandt andet fordi vi i foråret 2026 flytter til Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med flytningen vil du flytte med din leder og kollegaer til det nye afsnit.
Du har derfor mulighed for at sætte dit præg på åbningen af et helt nyt afsnit og være med på denne spændende rejse på første række. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.
Vi er på nuværende tidspunkt et intensivt afsnit med plads til 12 patienter. Når vi flytter i 2026, forbliver vi et Intensivt afsnit, men med plads til 16 patienter.

På Psykiatrisk Center København har vi et klinisk forum for alle centerets kliniske sygeplejespecialister. Der er møde én gang månedligt, og Centerledelsen og kvalitets- og forbedringsenheden er en del af styregruppen i dette forum. Her vil der blive arbejdet efter et årshjul, ligesom der også kan opstå ad hoc-opgaver- og projekter, som løbende skal varetages af den kliniske sygeplejespecialist. Forummet er netværk og sparring på tværs af afsnittene. Du vil også være en del af et nyetableret onboarding- program af alle nye medarbejdere på tværs af centeret, og du vil blive en del af denne proces, der bl.a. indbefatter undervisning, facilitering og koordinering af introdagene.


Arbejdsopgaver:

  • Fungere som faglig ekspert med henblik på udviklingen af sygeplejen.
  • Udvise klinisk ekspertise og bidrage til sammenhængende og effektive patientforløb med fokus på patienttilfredshed og patientinddragelse.
  • Implementere nye tiltag, også af udefrakommende opgaver.
  • Bidrage konstruktivt og fremadrettet i mono- og tværfaglige udviklings- og forandringsprocesser i afsnittet.
  • Medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation.
  • Bidrage til sammenhængende og effektive patientforløb med fokus på patienttilfredshed og patientinddragelse.
  • Facilitere et positivt og involverende læringsmiljø i afsnittet.
  • Holde sig ajour med den nyeste viden, identificere udviklingsområder med henblik på formidling, udvikling og implementering af evidensbaseret praksis.

Det kan vi tilbyde dig:

  • En betydningsfuld og direkte rolle i udførelse af sygepleje til svært syge patienter.
  • Mulighed for praksisnært udviklingsarbejde med henblik på at skabe sammenhængende arbejdsgange og forløb.
  • Udviklingsmulighed ved at bidrage til kompetenceudvikling af personalet, f.eks. ved ”sidemandsoplæring”.
  • Brug for at sætte dig selv i spil i det kliniske arbejde sammen med personalet.
  • Rollen som faglig ekspert der igangsætter og deltager i kvalitets- og forbedringsarbejde, så vi kan understøtte de forskellige og komplekse problemstillinger, som vi dagligt møder i afsnittet.
  • Et tæt samarbejde med afsnitsledelsen omkring det at sikre høj faglighed og kvalitet i afsnittet.
  • En god introduktion.

Ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer i blandede vagter. Som klinisk sygeplejespecialist er du frikøbt 50% af tiden til udviklingsarbejde i afsnittet.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.


Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du vil se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Caroline Gill tlf. nr. 22411197


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket, senest d. 10. februar 2025
Vi afholder løbende samtaler.


Fremtidens Psykiatri på Bispebjerg
Psykiatrisk Center København står over for en kompleks og spændende forandring. I de kommende år samler vi centret fysisk og organisatorisk i et funktionelt, lyst og imødekommende nybyggeri på Bispebjerg, som er designet ud fra den nyeste viden om helende arkitektur- Ny Psykiatri Bispebjerg.

Indflytningen foregår i faser. I 2022 flyttede afsnit ind fra Bispebjerg og Rigshospitalet som betyder, at den psykiatriske akutmodtagelse, to akutte modtagerafsnit samt to intensive afsnit nu er samlet i Ny Psykiatri Bispebjerg. I 2026 flytter yderligere afsnit ind fra Gentofte-matriklen og Frederiksberg-matrikel.

Der vil i en årrække dermed fortsat være sengeafsnit, forskning og ambulatorier på Frederiksberg-matriklen.

Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykiatrisk sygeplejerske
Frederiksberg
Psykiatrisk sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Frederiksberg
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center København

    Klinisk sygeplejespecialist eller sygeplejerske med specialfunktion søges til Psykiatrisk Center København, Frederiksberg

    Fuldtid

    Frederiksberg

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job