Klinisk Sygeplejespecialist søges til Sengeafsnit C10, Børnemodtagelse og Ambulatoriet, Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Hvordan kan vi sammen sikre, at børn og deres familier føler sig set, hørt og får den bedst mulige behandling og støtte i sårbare stunder under hospitalsindlæggelse?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, som er dedikeret til at arbejde med børn og deres familier og ønsker at bidrage til at forbedre deres oplevelse af behandling og støtte. Som klinisk sygeplejespecialist på Sengeafsnit C10, Børnemodtagelsen og Ambulatoriet i Pædiatrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, får du muligheden for at sætte din viden og erfaring i spil i en rolle, hvor både familiecentreret og personcentreret sygepleje er i fokus.
Vi søger en kollega, der brænder for at skabe høje faglige standarder og sikre, at både børn og deres familier føler sig set og hørt, samtidig med at de får den bedst mulige behandling og støtte.
Vi søger en kollega med en bred klinisk erfaring, helst indenfor pædiatrien og med relevant videreuddannelse. Derudover ønsker vi en kollega, som har erfaringer med at drive og tage ansvar for faglighed i dagligdagen, samt lede udvikling og/eller indgå i forskningsprojekter. Vi forventer, at du har en stærk sygeplejefaglig profil og har fokus på sygeplejens kerneområder indenfor pædiatrien.
I Pædiatrisk Afdeling har vi etableret et sygeplejefagligt netværk bestående af, oversygeplejerskerne, souscheferne, sygeplejespecialister, uddannelsesansvarlige, forskningsleder samt chefsygeplejersken som mødes 1 gang om måneden. Der er udarbejdet en vision og strategi for sygeplejen i Pædiatrisk Afdeling, og du vil indgå i arbejdet med at indfri de beskrevne målsætninger.
Stillingen indebærer et tæt samarbejde med både kliniske kollegaer, ledelse, udvikling og forskningspersonale, hvor du får mulighed for at arbejde med opgaver, der styrker både patientforløb og den faglige praksis. Hvis du har lyst til at bidrage til en stærk og empatisk sygeplejepraksis, der tager udgangspunkt i familiens behov, er du den, vi søger.
Afsnittets profil
Børne- og ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital er en dynamisk og fagligt stærk afdeling, der tilbyder en bred vifte af sygeplejefaglige udfordringer og udviklingsmuligheder. Afdelingen består af et sengeafsnit med 12 sengepladser, en børnemodtagelse med døgnfunktion syv dage om ugen samt et ambulatorium. Vi behandler børn og unge i alderen 0-18 år, primært med medicinske lidelser, men vi har også enkelte kirurgiske patienter.
Vi har fokus på at skabe patientsikre og helhedsorienterede patientforløb, hvor vi arbejder ud fra et højt fagligt niveau og er stærkt organiseret i tværfaglige, specialiserede teams. Vi er stolte af vores kontinuerlige udvikling og tilbyder medarbejderne mulighed for at deltage i Regionens udviklings- og vedligeholdelsesprogram for sygeplejekompetencer gennem Skill-stations og simulationstræning.
Afdelingen arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø og høj medarbejdertrivsel. Vi har udarbejdet et spændende fremtidsscenarie for det kommende år, der inkluderer nye udfordringer og mål, såsom:
Afdelingen er præget af en stærk sygeplejefaglig kultur og har en etableret sygeplejefaglig forskningsenhed, der fokuserer på emner som patientperspektiv, etik og omsorg. Desuden, lægger vi stor vægt på efter- og videreuddannelse som en integreret del af vores strategi, hvilket afspejles i vores deltagelse i TEKS (Team Erhvervskandidat i Klinisk Sygepleje) programmet, som tilbyder sygeplejersker mulighed for at kombinere universitær uddannelse med deres kliniske arbejde.
Kort opsummeret, er vi altså en afdeling, der stræber efter at udvikle både medarbejdere og patientforløb i en stimulerende, omsorgsfuld og lærerig retning.
Vi kan tilbyde
Vi forventer, at du
Ansættelse
Organisatorisk vil din ansættelse være forankret i Sengeafsnit, C10 med reference til oversygeplejersken, men i et tæt samarbejde med chefsygeplejersken, som har det overordnede ansvar for stillingen og den sygeplejefaglige udvikling i afdelingen.
Stillingen ønskes besat pr. 01.05.2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer med reduceret vagtbyrde, hvilket giver mulighed for at dedikere tid til faglig udvikling og projekter i afdelingen. Fordelingen mellem klinisk arbejde og udviklingsarbejde vil blive drøftet under ansættelsessamtalen, men det forventes, at en del af arbejdet vil fokusere på dokumentation af sygeplejen, udvikling og projekter tæt forbundet med den kliniske sygepleje.
Om Børne- og Unge Afdelingen
Pr. 1 april fusionerede Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde med Børne- og Ungeafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. Det betyder, at Afdelingsledelsen arbejder på to matrikler. Der er nedsat et fælles MED- udvalg, og sammen skal vi finde ud af at styrke samarbejdet på tværs af de to matrikler
Du vil have tjenestested i Roskilde, men du skal være indstillet på, at der vil være enkelte dage, hvor der kan forekomme mødeaktivitet i Nykøbing F.
Yderligere
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 26. marts 2025
Samtaler forventes afholdt d. 28. marts 2025
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Oversygeplejerske Michelle N. Hansen, tlf: 47324211, email: [email protected] eller Chefsygeplejerske Anita Pedersen, tlf: 47324202, email; [email protected]
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir