1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vordingborg

Region Sjælland

Klinisk sygeplejespecialist søges til højintensivt afsnit med dobbeltdiagnosebehandling, akut funktion og interventionsteam (IVT) Psykiatrien Syd, afsnit S1-29, Vordingborg

Fuldtid

Permanent

4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2852039
|
Indrykket for 4 dage siden

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist som skal fungere som koordinator for gode indlæggelses- og udslusningsforløb.

Har du psykiatrisk erfaring og måske endda specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje OG har du lyst til at gå forrest i den kliniske sygepleje og styrke planlægningen og koordineringen af højintensive forløb, så vores patienter oplever endnu bedre forløb og medinddragelse, så er denne stilling måske lige dig.

S1 er et intensivt akut afsnit med 3 højintensive senge og 22 senge i alt, fordelt med 12 senge i S1-29 og 10 senge i S1-32 med en højintensiv skærm, hvor der er fokus på et roligt miljø og nedbringelse af tvang.

Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og socialpædagoger, som arbejder i kontaktpersonsordning og derfor er tilknyttet enten arbejdsgruppen i afsnit S1-29 eller S1-32. For de højintensive patienter etables et kontaktpersonsteam, der har de faglige kompetencer, der matcher patientens problemstillinger.

De højintensive forløb er meget komplekse og der arbejdes under indlæggelsen med at stabilisere patientens psykiske tilstand, patientens problematikker og udfordringer. Samtidig skal samarbejdspartnere involveres så tidligt som muligt med henblik på at lave en god udskrivelsesplan, som støtter patienten efter udskrivelsen. Et sådan forløb kræver en koordinator, der har et godt overblik, som kan strukturere, koordinere og planlægge forløbet og samtidig støtte personalegruppen og være med til at sikre sparring og kreative løsninger i forhold til den enkelte patient.

Vi er et tværfagligt team, som foruden plejepersonale og sekretær består af læger, peer, socialrådgivere, psykolog, fysioterapeuter, miljø- og aktivitetsmedarbejdere og terrænsikkerhedsvagt. Som klinisk sygeplejespecialist i S1-29 vil du desuden også have sparing og et tæt samarbejde med klinisk sygeplejespecialist fra S1-32 ift. fordeling af plejetyngde og ressourcer.

Her er et godt læringsmiljø og muligheder for personlig og faglig udvikling. Patienterne er i fokus og ikke to dage er ens.

Har du brug for flere oplysninger om afsnittet eller stillingen, så er du meget velkommen til at ringe til Oversygeplejerske Connie Pedersen på tlf. 58537053 eller 40222471.

Du vil blive kontaktet og indkaldt til samtale umiddelbart efter, at vi har modtaget din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.

Ugentlig arbejdstid: 37 timer eller efter aftale. Skiftende vagter dag og aften. Du har mulighed for at være med til at planlægge, hvordan vagterne skal ligge.

Ansættelsesstart: 1. april 2025, eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler: afholdes løbende.

Ansøgningsfrist: 17. marts 2025.

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Vordingborg
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Vordingborg kommune

    Vordingborg Kommune

    Er du sygeplejerske og har du lyst til og flair for at arbejde med psykisk sårbare

    Fuldtid

    Vintersbølle Strand 1, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega i team 4-6 i Distrikt Vintersbølle Vi søger en centersygeplejerske, der brænder for at arbejde med socialt og psykisk sårbare og har lyst til at væ... Læs mere
    Vordingborg kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vordingborg kommune

    Fuldtid

    Orevej 33, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi søger en sygeplejerske, som vil være med til at sikre den bedst mulige sygepleje hele døgnet, til de borgere der bor på plejecenter Solvang, med afsæt i Vordingborg kommunes politikker og værdier. ... Læs mere
    Vordingborg kommune
    Vordingborg kommune

    Fuldtid

    Rosagervej 37, 4720 Præstø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Du vil skulle køre ud fra Multicenteret i Præstø, hvor alle dine kollegaer også hører til. Vi gør meget ud af at alle mødes inde til frokost, hvor der er plads til gode kollegasnakke, sparring og sjov... Læs mere
    Vordingborg kommune
Søg efter andre job