1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
Udløber snart

Rigshospitalet

Klinisk sygeplejespecialist til Afdeling for Kæbekirurgi

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734894
|
Indrykket for 24 dage siden
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der motiveres af at forene akademiske kompetencer med kirurgisk sygepleje. Du har sans for at arbejde evidensbaseret og du sætter en ære i at arbejde med udviklings- og kvalitetsarbejde til gavn for patienterne og medarbejdere.

Vi tilbyder en spændende stilling i et super spændende speciale, en faglig stærk afdeling, der har fuld fart på udviklingen, og hvor du får masser af ansvar med stor variation i opgaverne.

Som klinisk sygeplejespecialist, skal du sammen med ledelsen, sygeplejerskerne og de tværfaglige samarbejdspartnere i afdelingen, sikre kvaliteten af vores patientforløb og den faglige udvikling i afdelingen.Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, og du har altid har sparringspartnere tæt på.

Som klinisk sygeplejespecialist vil du få en central rolle i forhold til at understøtte hospitalets og afdelingens strategiske indsatser. Nogle af de opgaver du vil arbejde med, vil være rettet mod tværgående udviklings- og forskningsprojekter på hospitalsniveau og i samarbejde med andre faggrupper og kliniske sygeplejespecialister fra andre afdelinger, andre indsatser vil være forankret meget kliniknært i afdelingen og i samarbejde med dygtige kolleger.

En vigtig del af arbejdet er at identificere udviklingsområder og understøtte implementeringen af disse i samarbejde med relevante ressourcepersoner.

Kvalifikationer:

  • Ambitiøs sygeplejefaglig profil med relevant kandidatuddannelse
  • Erfaring med planlægning og gennemførelse af udviklingsprojekter og undervisning
  • Stor interesse og evner til at igangsætte forandring og implementere nye tiltag og arbejdsgange i sygeplejegruppen – samt opfølgning og evaluering heraf
  • Gode formidlingsevner både mundtligt som skriftligt
  • Besidder godt overblik, engagement og en løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
Det forventes, at du er indstillet på at bidrage til- og evt. forestå egen forskning i afdelingen.

Du vil indgå i netværk med andre kliniske sygeplejespecialister fra HOC.

Er du blevet nysgerrig på stillingen, og har du lyst til at høre mere, så kontakt Chefsygeplejerske Camilla Kjærulff på telefon 24 61 99 33 eller på mail [email protected]

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale.

Samtaler forventes afholdt d. 12. november

Stillingsbeskrivelse kan fremsendes efter ønske

Om afdelingen

Afdeling for Kæbekirurgi behandler sygdomme, alvorlige infektionstilstande, misdannelser, kræft og læsioner i tænder, mundhule og kæber.

Afdelingen består af et stort ambulatorium fordelt på 3 afsnit: 2002, 2003 og 3003/3004. Derudover har vi daglig aktivitet på operationsgangen, hvor vi bemander 15 lejer pr. uge.

Vores patienter indlægges på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafsnit, som vi har et tæt samarbejde med.

Regionstandplejen for Region Hovedstaden, Tilskudsordningen, Odontologisk Videncenter og Læbe-Ganespalte Centeret er desuden forankret i afdelingen.

Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet varetager behandling, pleje, uddannelse samt forskning på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Arbejdsområdet er svarende til Sundhedsstyrelsens specialebeskrivelse med hovedvægt på de højt specialiserede funktioner.

Der foretages årligt ca. 1300-1400 operationer i generel anæstesi, og der er ca. 27.000 ambulante besøg. Afdelingens aktiviteter er organiseret i faglige sektioner, der alle involverer afdelingens forskellige faggrupper: sekretærer, klinikassistenter, sygeplejersker, tandplejere, specialtandlæger, tandlæger og kirurger.

Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, specialtandlæger i kæbekirurgi, tandplejere og sundhedsadministrative koordinatorer (SAK).

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Hjemmevejlederne Spaniensgade

    Vi er blevet opnormeret med en stilling – er du vores nye hjemmevejleder til § 85 hjemmevejledningen i Københavns Kommunes socialpsykiatri?

    Fuldtid

    Spaniensgade 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du glad for frisk luft og motion? Og vil du være med til at udvikle vores § 85-tilbud i København og støtte psykisk sårbare borgere i eget hjem til et mere selvstændigt og meningsfyldt liv? Vi søge... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hornemanns Vænge 9, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være del af en meget engageret og fagligt kompetent medarbejdergruppe med et godt kollegaskab? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor du hver dag gør en forskel, og hvor ingen dage er en... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job