1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Udløber snart

Rigshospitalet

Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2823456
|
Indrykket for 1 dage siden
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en klinisk sygeplejespecialist i medicinsk søjle pr. 1. marts 2025. Stillingen er på 37 timer med vagt hver 4. weekend.

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet er en højtspecialiseret afdeling indenfor gastroenterologi og hepatologi, der kun modtager særligt henviste patienter fra andre afdelinger og hospitaler fra hele Danmark, inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland. I den medicinske søjle bliver patienter udredt for malabsorption og tarmsvigt, og vi varetager behandlingsansvaret for 240 patienter med tarmsvigt i permanent intravenøs hjemmebehandling (HPN). Vi varetager også behandlingen af patienter med de sværeste tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom. VI tager os desuden af patienter med kroniske leversygdomme og behandler akutte svampe- og medicinforgiftninger. Ydermere udreder vi og indstiller patienter til lever- og tarmtransplantation.

Afdelingens kerneydelser indenfor behandling og pleje er håndtering af patienter med kroniske lidelser. Gennem individualiseret pleje og behandling, og dernæst ambulant opfølgning, støttes patienterne til at kunne håndtere deres sygdom i det daglige samt acceptere deres ændrede livsvilkår. Patienterne sikres derved også en tryg og sikker overgang til eget hjem. Patienter, der har behov for intravenøs hjemmebehandling bliver fulgt hjem og hjulpet på plads af en erfaren sygeplejerske, når de udskrives. Da patienterne ofte bliver udskrevet med ændrede livsvilkår, arbejder sengeafsnittene altid i et tæt og respektfuldt samarbejde med afdelingens ambulante klinikker og hjemmesygeplejersker i patientens respektive kommune.

Hele afdelingens dagligdag er præget af høj faglighed og tværfaglighed. Der er en stolthed over den praksis og tradition, som er bygget op gennem historien og den ofte erfaringsbaserede evidens, der er retningsgivende for den specialiserede sygepleje. Vi har et stærkt team af højt specialiserede læger og sygeplejersker i afdelingen. Der er et tæt samarbejde omkring patienterne med afdelingens forskellige enheder og faggrupper.

Medicinsk søjle i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet består af et sengeafsnit med 20 døgnsenge og tre ambulante klinikker til hhv. IBD, Tarmsvigt og Leversygdomme, der hver især både ser patienter til ambulant kontrol, men også varetager dagsbehandlinger i form af biologisk behandling, infusioner, venesectio, leverbiopsi og ascitestapning, samt udredning til levertransplantation og TIPS-anlæggelse. I Klinik for Tarmsvigt håndteres desuden det store koordineringsarbejde omkring patienterne i hjemmeparenteral ernæring, der kræver samarbejde med produktionsapotek, regionsapotek, leveringsfirma og hjemmesygepleje.

Kvalifikationer

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Kandidat eller masteruddannelse indenfor relevant område
  • Klinisk erfaring indenfor specialet
  • Avanceret teoretisk viden indenfor specialerne
  • Erfaring med udviklingsarbejde, undervisning og vejledning
  • Have gode mundtlige og skriftlige engelskkundskaber
Opgaver og ansvar

  • Sikre klinisk kvalitet i patientforløb og/eller specifikke patientgrupper og udvikling af forløbsprogrammer, lokale kliniske retningslinjer, procedurer etc. i relation hertil.
  • Identificere udviklingsbehov, der tager afsæt i afdelingens såvel som Rigshospitalets strategi.
  • Medvirke til at skabe en kultur, hvor klinisk sygepleje baseres på eksisterende evidens
  • Være opdateret på forskningsresultater samt sikre forankring i klinisk praksis
  • Supervisere sygeplejersker på forskellige kompetenceniveauer samt afholde kliniske konferencer
  • Være sparringspartner for sygeplejersker
  • Identificere videns behov i sygeplejegruppen
  • Samarbejde med klinisk underviser om en samlet og synlig læringskultur
  • Formidle ny viden indenfor specialet, patientgrupperne eller patientforløbene
  • Understøtte tiltag og projekter der fremmer patient- og pårørendeinddragelse
  • Deltage 20% i klinisk arbejde og herved have fokus på den udførte faglige kvalitet
  • Udvikle og ajourføre forløbsprogrammer samt Vejledninger, Instrukser og Politikker (VIP)
  • Håndtere utilsigtede hændelser og forbedring af patientsikkerheden
  • Deltage i nationale fag/ERFA grupper.
  • Deltage, sammen med HPN koordinator i aftaler med kommuner og apotek omkring HPN patienterne
  • Yde faglig rådgivning til afdelingsledelsen
Faglig ledelse

  • Lede og facilitere faglige udviklingsprocesser i samarbejde med oversygeplejerske omkring pleje og behandling relateret til patientforløb og/eller patientgrupper
  • Samarbejde med og inddrage andre kliniske sygeplejespecialister, seniorforskere/professorer, kliniske underviser i relevante sygeplejefaglige problemstillinger/projekter/forskning
Forskning, udvikling og formidling

  • Medvirke til at facilitere udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med afdelingens sygeplejefaglige forskningsleder
  • Deltage i monitorering af sygeplejefaglig kvalitet og anvende disse data som udgangspunkt for udvikling/forbedring
  • Arbejde systematisk og analytisk med kliniske problemstillinger i kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling i samarbejde med kliniske sygeplejespecialister fra hele afdelingen og klinisk underviser
Vi tilbyder

Du vil indgå i et team med vores oversygeplejersker, kliniske underviser, HPN-koordinator og sygeplejefaglige forskningsleder. Desuden vil du deltage i netværk med afdelingens øvrige Kliniske sygeplejespecialister fra kirurgisk søjle.

Du vil indgå i et netværk med Kliniske sygeplejespecialister i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO).

Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så kan chefsygeplejerske Bo Marcel Christensen kontaktes på tlf. 35 45 10 65

Du er naturligvis også velkommen til at komme på besøg og hilse på os i klinikken.

Ansøgningsfrist d. 24. januar 2025 og tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Skovhusene - Skovsneglen

    Sygeplejerske til vikararbejde på aflastningsinstitutionen Skovsneglen (fleksjob/seniorjob)

    Deltid

    Hans Knudsens Plads 3d, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du en stærk sundhedsfaglig profil, og brænder du for at arbejde med børn og unge med særlige behov? Så er det dig, vi søger som timelønnet vikar på Skovsneglen. Et godt børneliv i et tværfagligt m... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Edith Rodes Vej 11, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for faglighed, udvikling og omsorg? Er du nysgerrig på at bringe dine kompetencer i spil i et fast og stærkt team? Lige nu søger vi en dedikeret sygeplejerske, der vil være en del af vores ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Lyngbyvej 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Lyngbyvej 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job