1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
Nyt job

Rigshospitalet

Klinisk sygeplejespecialist søges til Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867464
|
Indrykket for 1 dage siden
Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet søger en klinisk sygeplejespecialist i medicinsk søjle pr. 1/6-2025. Stillingen er på 37 timer.

Hvis du motiveres af at forene dine akademiske og sygeplejefaglige kompetencer i et højtspecialiseret hospital, hvor patient- og familiecentreret pleje er centralt – så har du nu muligheden for at søge en nyoprettet stilling som klinisk sygeplejespecialist i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet på Rigshospitalet, landets mest specialiserede afdeling hvad angår gastroenterologi og hepatologi.

Afdelingen ønsker til stadighed at udvikle sig på et nationalt og internationalt niveau gennem forskning, uddannelse og udvikling, og her har du en afgørende rolle i forhold til det medicinske speciale, der udreder patienter for leversygdomme, malabsorption og tarmsvigt samt inflammatorisk tarmsygdom.

Vi lægger meget vægt på, at vi er en afdeling hvor forskning, uddannelse og udvikling foregår både mono og tværfagligt.

Om afdelingen:

Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet er en højtspecialiseret afdeling indenfor gastroenterologi og hepatologi, der kun modtager særligt henviste patienter fra andre afdelinger og hospitaler fra hele Danmark, inklusive Bornholm, Færøerne og Grønland. I den medicinske søjle bliver patienter udredt for malabsorption og tarmsvigt, og vi varetager behandlingsansvaret for 240 patienter med tarmsvigt i permanent intravenøs hjemmebehandling (HPN). Vi varetager også behandlingen af patienter med de sværeste tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom. VI tager os desuden af patienter med kroniske leversygdomme og behandler akutte svampe- og medicinforgiftninger. Ydermere udreder vi og indstiller patienter til lever- og tarmtransplantation.

Medicinsk søjle i Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet består af et sengeafsnit med 20 døgnsenge og tre ambulante klinikker til hhv. IBD, Tarmsvigt og Leversygdomme, der hver især både ser patienter til ambulant kontrol, men også varetager dagsbehandlinger i form af biologisk behandling, infusioner, venesectio, leverbiopsi og ascitestapning.

I Klinik for Tarmsvigt håndteres desuden det store koordineringsarbejde omkring patienterne i hjemmeparenteral ernæring, der kræver samarbejde med produktionsapotek, regionsapotek, leveringsfirma og hjemmesygepleje.

Opgaven som klinisk sygeplejespecialist:
Du skal i tæt samarbejde med afdelingens chefsygeplejerske, forskningsleder, kliniske sygeplejespecialister fra de andre afsnit samt afsnittes 3 oversygeplejersker og den kliniske underviser være ansvarlig for at skabe rammer for evidens baseret sygepleje som giver værdi for såvel patienter som pårørende.

Lidt om dine primære opgaver:

  • Identificere udviklingsbehov, der tager afsæt i afdelingens strategi- og indsatsområder
  • Medvirke til at skabe en kultur, hvor klinisk sygepleje udvikles og baseres på eksisterende evidens
  • Generere forskning i sygepleje og deltage i afdelingens forskellige forskningsprojekter
  • Deltage i det kliniske arbejde 20%
  • Være opdateret på relevante forskningsresultater, kliniske retningslinjer og VIP’er samt sikre implementering og forankring i klinisk praksis
Du refererer til chefsygeplejersken.

Profil:
Som klinisk sygeplejespecialist forventes du at have en relevant akademisk videreuddannelse som er Cand. Scient. San. eller Cand. Cur eller Master i klinisk sygepleje eller tilsvarende.

  • Erfaring med projektarbejde
  • Har viden og erfaring med forskningsmetoder
  • Dokumenteret erfaring i undervisning og vejledning
  • Gode formidlingsevner
  • Et stærkt fagligt engagement, hvor du med kreativitet og idérigdom kan styrke sygeplejen og fagligheden
  • Gode mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber
  • Evne til at arbejde selvstændigt, have rigtig mange bolde og projekter i luften og fortsat bevare overblikket
  • Fokus på feed-back og anerkendende formidling af læringsudbytte gennem systematisk feedback mellem kolleger og patienter og pårørende
  • Fleksibel, initiativrig, visionær, empatisk, medinddragende, har gode samarbejdsevner, går forrest som rollemodel for et anerkendende, konstruktivt samarbejde og et godt arbejdsmiljø
  • Kan spotte, aktivere og benytte de mange forskellige kompetencer, der er til stede i afdelingen og være katalysator for at styrke kollegaers udviklingspotentiale
Dit oplæringsprogram vil matche dine kompetencer. Det betyder, at vi vil tilbyde dig oplæring i afdelingens specialer.

Har du eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen, så kan chefsygeplejerske Bo Marcel Christensen kontaktes på tlf. 35 45 10 65

Du er naturligvis også velkommen til at komme på besøg og hilse på os i klinikken.

Ansøgningsfrist d. 9. april 2025 og tiltrædelse efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - E-huset

    Sygeplejerske til E-huset

    Fuldtid

    Thorsgade 61, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Sjældent udbudt sygeplejerskestilling i E-huset. E-huset er et §108 tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed. Beboerne i E-huset, for det kalder vi dem nu, er som oftest mænd midt i liv... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Følager 15, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Genopslag Vil du medvirke til at gøre en forskel på et trygt og fagligt unikt plejecenter for ældre borgere med synshandicap? Solgaven Valby er et moderne specialplejecenter for blinde og svagtseende ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ryesgade 20, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du topengageret, og vil du være med til at sikre en høj faglighed og kvalitet for vores beboere? Så er det netop dig, vi mangler i vores team til stillingen som ansvarshavende nattevagt. Om os Plej... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job