Vi søger en ny kollega til afdelingens kliniske sygeplejespecialistgruppe. Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med otte kliniske sygeplejespecialister og et tæt forbundet fællesskab med forsker, ledere og kliniske undervisere der samarbejder om afdelingens faglige strategier for sygeplejen?
Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet er landets største kræftafdeling og vi udvikler kontinuerligt den specialiserede sygepleje og behandling til kræftpatienter Afdelingen er opdelt i fem diagnosespecifikke klinikker, fire tværgående klinikker og ét fælles sengeafsnit.
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til at varetage udvikling og forskning i Ambulatorium for Lunge- og Hoved-/halskræft.
Stillingen er et 3-årigt barsels-vikariat på 37 timer/ ugentligt, og er til besættelse 1. juni 2025, eller efter aftale.
Om stillingen: Som klinisk sygeplejespecialist vil dit opgave- og ansvarsområde være at identificere, udvikle og implementere sygeplejefaglige indsatser på et evidensbaseret grundlag til afdelingens patienter og deres pårørende. Du vil have et tæt samarbejde med ambulatoriets oversygeplejerske og teamansvarlige overlæge.
Du vil indgå i inspirerende fora og faglige netværk af kliniske sygeplejespecialister og forskere på Rigshospitalet.
Om dig: - Du besidder en relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse
- Det er ikke et krav, men vi opfordrer også kandidater med en forskeruddannelse inden for sundhedsområdet til at søge
- Din viden og interesse ligger i videreudvikling og implementering af sygepleje på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med den nyeste forskningsbaserede viden og retningslinjer
- Du ser en styrke i tværfagligt samarbejde
- Evidensbaseret arbejde er en naturlig del af din tilgang, både selvstændigt og i samarbejde med andre
- Faglig ledelse motiverer dig, og du er en inspirerende rollemodel for dine kollegaer
- Din faglige identitet er tydelig, og du er idérig med lyst og mod til at nytænke arbejdsgange
- Du har gode samarbejdsevner, kan anerkende andre og har en vilje til at skabe et godt arbejdsmiljø Du kan se potentialet blandt kollegaer til at kunne indgå i faglige udviklingsopgaver og anden kompetenceudvikling – i samarbejde med ledere og forskere
Hvilke opgaver kommer du til at arbejde med: - Kompetenceudvikling af kollegaer
- At identificere videns behov og facilitere vejledning og undervisning
- Udvikling af kliniske retningslinjer samt implementering og forankring af disse i klinisk praksis
- Opdatering af informations- og dokumentationsmateriale, herunder vejledninger og instrukser
- At agere som ressourceperson inden for udvalgte faglige områder, både internt og eksternt
- At bidrage til det kliniske arbejde og dermed deltage i udviklingen af patientnær sygepleje i klinisk praksis
- Initiering og ledelse af udvikling og gennemførelse af kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter samt formidling på nationale og internationale møder og konferencer.
Ambulatorium for lunge og hoved/halskræft, afsnit 4252 Vi er specialiseret i behandling af patienter med lungekræft, lungehindekræft, hoved/halskræft og neuroendokrine tumorer. Vi møder patienterne i forskellige stadier og faser af deres kræftforløb. Patientforløbene kan vare fra få måneder til flere år. Vores behandlinger gives med både kurativ og pallierende sigte, og består af kemoterapi, immunterapi, targeteret behandling og stråleterapi.
Vi udøver sygepleje af høj faglig kvalitet, som er personcentreret og med inddragelse af patientens familie.
Vi har en høj faglighed og udøver sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patient og dennes pårørende. Vi yder støtte og eksistentiel omsorg for patienterne, og arbejder med tidligt at etablere palliativ indsats og rehabiliteringsforløb. Vi stræber altid efter at skabe individuelle forløb, så patienterne oplever højst mulig livskvalitet i livet med en kræftsygdom.
Vi tilbyder: - Et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du udvikler og evt. forsker i sygepleje
- Et dynamisk og tæt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske specialister, forskere, sygeplejefaglige ledere og kliniske undervisere
- En kultur med værdier som psykologisk tryghed og feedback
Fælles for hele afdelingen er, at vores kræftbehandlinger er højt specialiserede og stiller krav til sygeplejerskernes kompetencer, hvilket vi imødekommer i din oplæring. Hos os kan man både være ekspert og novice.
Som klinisk sygeplejespecialist refererer du til chefsygeplejersken.
Arbejdstiden vil primært være i dagstid. Vagter i weekender, ferieperioder og helligdage kan forekomme og aftales med chefsygeplejersken.
Vi ser frem til at høre fra dig! Er du blevet nysgerrig på stillingen og vil du gerne høre mere er du meget velkommen at kontakte chefsygeplejerske Mette Misfeldt på tlf.:(+45) 35459621, mail:
[email protected] eller klinisk sygeplejespecialist Nadia Thielke Albér på telefon (+45) 35457999. mail:
[email protected] Du kan læse mere om Afdeling for Kræftbehandling på afdelingens
hjemmeside. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn
Ansøgningen skal være os i hænde senest
søndag d. 23. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted
onsdag d. 2. april 2025.