Ved Institut for Klinisk Medicin opslås fire 5-årige stillinger som klinisk lektor, subsidiært klinisk undervisningslektor, med funktion som Absalonansvarlig lektor til besættelse i perioden 1. februar 2025 til 31. januar 2030.
Formålet med stillingen er at administrere og vedligeholde kursusrum på læringsplatformen Absalon i den kliniske undervisning. Den kliniske uddannelse varetages af et stort antal undervisere, som i de fleste tilfælde har deres hovedansættelse i sygehusvæsnet, og som derfor ikke har naturlig tilgang til KU’s læringsplatforme. Dette har ført til manglende og uensartet brug af Absalon. Den Absalonansvarlige lektor skal derfor være med til at sikre en ensartet og harmonisk drift af et kursusrum tilknyttet et specifikt kursus på kandidatuddannelsen i medicin. Se de pågældende kursusrum nederst i opslaget.
Den Absalonansvarlige lektors primære arbejdsopgaver:
En klinisk lektor med funktion som Absalonansvarlig lektor er ansat i en stilling svarende til et klinisk lektorat (sats C). En 15 timers klinisk lektor/klinisk undervisningslektor, sats C, er forpligtet til at varetage 15 konfrontationstimer årligt (inkl. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægge en klinisk lektor/klinisk undervisningslektor, sats C, andre opgaver op til 50 timer årligt.
Ansættelse forudsætter, at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de sygehusafdelinger, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag, at den pågældende er speciallæge i det relevante fag og bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i Bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad. Undervisningsmæssige kvalifikationer, vejledererfaring samt eventuelt arbejde i faglige fora og aktivitet med samfundsmæssig impact indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning.
Kvalifikationskravet for den kliniske undervisningslektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektor-niveau samt normalt også, at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et, for stillingen, relevant arbejdsområde. Vejledererfaring samt eventuelt arbejde i faglige fora og aktivitet med samfundsmæssig impact indgår ligeledes i bedømmelsesgrundlaget.
Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29. november 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer ved det lægevidenskabelige studium.
En klinisk lektor med funktion som Absalonansvarlig lektor aflønnes svarende til et klinisk lektorat (sats C). En klinisk lektor/undervisningslektor (sats C) aflønnes med et årligt honorar på 29.227,99 kr. (1. april 2024-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.
Ansøgningen skal indeholde følgende:
Ansøgningen skal sendes via hjemmesiden https://jobportal.ku.dk/, så den er universitetet i hænde senest den 20. september 2024.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgere bliver bedømt i henhold til reglerne i Bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
For mere information om stillingen kan viceinstitutleder ved Institut for Klinisk Medicin Peter Bytzer kontaktes på [email protected].
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 7.500 studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse.
Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager SUND med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir